KROP & SIND

tor, 20 aug 2009

Fodbold er for dummernikker?

Livet stiller mange udfordringer og store spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvordan skal jeg leve mit liv? Hvordan sikrer jeg mig mod fattigdom og sygdom? Hvorfor er fodboldfans sådan nogle lallende neandertalere? Især det sidste må absolut være et af universets helt store spørgsmål, som vi desværre nok aldrig får det helt præcise svar på. Men i min egenskab af superior being vil jeg gøre et forsøg på at komme lidt tættere på sandheden. Jeg kan ikke garantere, at fodboldtosserne kan forstå det. Kan dog anbefale pixibogen ”Nullers Fødselsdagsfest”, som kan lære hooligans noget om, hvordan man behandler fans fra modstander-klubben.

Tilskuer til vold

Alle mennesker oplever ting i deres liv, som får skelsættende indflydelse på deres måde at opfatte verdenen på. Jeg husker især, da jeg blev tilskuer til slåskampene mellem supportere af tyrkiske Galatasaray og engelske Arsenal, der gik amok på hinanden i det indre København. Fra vinduet på min praktikplads på Rådhuspladsen kunne jeg se, hvordan såkaldte fodboldfans sparkede på en mand, der lå i fosterstilling i rendestenen. Selvom ofrets krop rystede som under et epileptisk anfald, pendulerede sparkene fra fodbold-entusiasten ind mod mandens krop. I baggrunden regnede det med flasker og fletstole, som blev kastet i flæng uden den ringeste overvejelse af konsekvenserne.

Bo er en ko

Og så er det, jeg måske spørger dumt, men hvad har det med sport at gøre? Hvori består det sportslige ved at sparke på en mand, der ligger ned, og som er besejret? Jeg kan forstå, at man bruger benene i fodbold, men skulle de ikke bruges til at ramme en fodbold? Man skal altså virkelig befinde sig på amøbestadiet, hvis ikke man kan kende forskel på en rund læderbold og et menneske. Men som ordsproget siger, ”hvad man ikke har i hovedet, må man have i benene”. Og det er åbenbart kendetegnende for en hel del fodboldfans. De er simpelthen idioter eller sagt på en måde, så de også kan forstå: ”Bo er en ko”. Jeg undskylder naturligvis med det samme til køerne for denne sammenligning. Køer er uden tvivl meget bedre væsener

Brøbyyyyyy

For ikke at være helt så fordomsfuld og for bedre at forstå fænomenet vil jeg prøve at se det hele fra en fodboldfans synspunkt. Der skal være kamp mellem Brøndby og FCK. Jeg er Brøndby-fan og har hele dagen øvet mig på at udtale Brøndby: ”Brøbyyyyyy!”. På et tidspunkt mødes jeg med mine venner, og vi råber ”Brøbyyyyyy” i kor, samtidig med at vi indtager uanede mængder alkohol. Jeg ankommer til kampen med en promille på en 600-700 stykker. I blodet har jeg også lidt hash og coke. ”Hvorfor?” spørger du. ”Hvorfor ikke?” svarer jeg. Det hele er lidt uklart, men der er nogle tågede skikkelser i nogle andre farver. De råber i hvert fald ikke ”Brøbyyyyyy”. Taler de til mig? De skal naturligvis have nogen på frakken.

Lille pik og omsorgssvigtet

Inde på stadion har nogle røvhuller hængt net op for at undgå, at vi kaster ting ind på banen. De net skal naturligvis ikke være der. Dem hiver jeg ned. Der er i hvert fald ikke nogen, som skal hænge net op på deres stadion uden min tilladelse. Jeg tænder derefter nogle romerlys og smider dem mod det grønne område. Det er sådan en flot rød farve. Bare man kunne få dem i gul og blå, tænker jeg. Det kan godt være, at lysene ikke rammer nogen, men jeg kommer i det mindste i tv. Så kan de se, at det ikke betyder noget, at jeg har en lille pik og er blevet omsorgssvigtet som barn. Det mest naturlige, når kameraet fanger mig, er at lave nazihilsen. For det er helt klart jødernes, kommunisternes, bøssernes og de sortes skyld, at Brøbyyyyyy ikke kan vinde kampen. En følelse af fællesskab, som jeg aldrig har haft før, breder sig i kroppen, da vi efter kampen tæsker løs på nogle tilfældige forbipasserende. ”Det er skønt at være fodboldfan”, er det sidste, jeg tænker, inden en FCK’er stikker en kniv i min mavesæk.

Anders Bernhoft