Andet på 14 år fra Københavns Kommune
Jeg har nu i lang tid gået og overvejet det samme om og om igen, jeg er 14 år, snart 15 og jeg er født pige. Men jeg er ikke sikker på om det er det jeg føler mig som, en pige. Når jeg kigger på mig selv i spejlet tænker jeg, tænk hvis jeg ikke havde nogle bryster og presser dem "flade". Jeg har en veninde i Canada som kalder mig for ham. Hver gang hun gør det bliver jeg overraskende glad. Jeg står med en masse problemer men det er det her der går mig mest på, jeg ville bare spørge om din/jeres mening/syn på det. VH. den forvirrede teenager
LÆS OGSÅ: "Skal jeg udleve min biseksuelle side?"Svar:
Det er først og fremmest vigtigt for os at sige, at de tanker du går rundt med, er helt okay. Det er godt, du mærker efter inden i og tager dine tanker alvorligt. Du bestemmer selv over din krop, hvad du vil kalde den, og hvilket køn du identificerer dig med. Alle får tildelt et køn ved fødslen – dreng eller pige – men det er ikke altid dette stemmer overens med, hvordan man selv føler sig. Når man føler sig som noget andet, end det tildelte køn man fik ved fødslen, kaldes det at være transkønnet. Du kan læse mere om begrebet transkøn på Sexlinien.dk Det vigtigste er at mærke efter inden i dig selv. Det kan være svært at turde stå ved disse tanker, fordi mange i omgangskredsen måske har svært ved at sætte sig ind i din situation. Det kan dog alligevel være rart at dele tankerne med nogen, fordi det kan fylde meget, når man går med det alene. Den person, som kalder dig ”ham” i Canada, er det én du ville kunne dele dine tanker med? Ellers findes der mange hjemmesider og facebook sider, hvor man kan møde ligesindede, som går rundt med de samme tanker som dig. Du kan prøve på facebook-siden ”T-gruppen” eller på foreningen LGBT Danmarks hjemmeside www.LGBT.dk (Landsforeningen for bøsser, lesbiske og transpersoner), hvor der findes en transgruppe, hvor man kan dele sine tanker, følelser og vej mod afklaring. Du kan også ringe til deres rådgivning og få en anonym snak. Nogen oplever blot at have behov for at kalde sig selv ”ham”, andre har behov for at skifte deres CPR-nummer til et drenge-nummer (det hedder ’juridisk kønsskifte’), og herefter kan man skifte til et drengenavn. Det er almindeligt, at du føler dig fremmed i din egen krop, når du føler dig som en dreng. For nogen hjælper det at skifte navn, andre vil gerne klæde sig som det køn, de gerne vil være. Nogen har behov for at få medicinsk behandling i form af hormoner eller kønsskifteoperation, men dette kan være en lang og svær proces. Måske er det vigtigste, at få kontakt til nogle ligesindede, hvor man kan føle sig tryg til at åbne sine tanker og få afklaring på, hvordan man har lyst til at udleve sit køn. Her kan du også finde støtte til at få fortalt familie og venner, hvis du vil tiltales ham, eller vil skifte navn osv. Det er almindeligt at være nervøs, og det er okay at være nervøs. Du er lige som du skal være, og du bestemmer selv, hvilket køn du gerne vil være.
