MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 08 jan 2016

For stram til sin kærestes pik?

Tal med din læge, gynækolog eller begge dele (Colourbox)

Pige på 16 år fra Køge Kommune 

Er det muligt at være for stram til sin kærestes pik? for min kæreste kan ikke penetrere mig, den kan ikke komme ind. 

Svar: Hej! Skeden er elastisk og er derfor kun for stram, hvis man spænder i musklerne som omgiver den. Den skal måske bare vænnes til, at der bliver stukket noget op? Du skriver ikke om du har haft sex før med andre end din kæreste. Når man ikke har haft sex før eller man ikke har sex regelmæssigt, så er det almindeligt, at det kan føles stramt, og det kan derfor godt være svært for din kæreste at penetrere dig. For at det kan lade sig gøre, er det meget vigtigt, at du først er våd. Det kan være en god hjælp at bruge glidecreme (hvis du ikke er så våd selv). Det kan gøre det lettere og mindre smertefuldt. Men gør det ondt, når du/I prøver, er det en dårlig idé at fortsætte, fordi smerter vil få musklerne rundt om skeden til at spænde og trække sig sammen. Har du prøvet at stikke en eller to fingre op i din skede og fornemmet om det også gør ondt? LÆS OGSÅ: "For stram til sex" Når man er ung, er det naturligt nok, at det kan gøre ondt bare ved at stikke to fingre op. Men det kan trænes væk. Du kan øve dig ved selv at stikke to-tre fingre op. Måske skal du bare begynde med en finger og når det føles fint, kan du udvide med først en finger mere og så måske tre, når to fingre føles fint nok. Her er det også en god idé at bruge glidecreme. Hvis du har lyst kan du købe en meget lille dildo, som du kan øve dig med. På den måde vil din stramhed efterhånden forsvinde. En anden måde er at træne sig til at kunne slappe af i bækkenbunden. Du kan søge efter afspændingsøvelser for bækkenbunden på nettet. Hvis du har samleje, kan man også få en spændt bækkenbund til at åbne sig, ved at man trækker vejret dybt ned i maven og puster dybt ud – når man puster ud, så spænder man automatisk af i bækkenbunden. Når så fingeren, dildoen eller pikken er kommet op, kan det være vigtigt at den ligger stille inde i skeden indtil du har vænnet dig til, at du kan rumme den. Derfra kan man så begynde med at bevæge den lige så roligt og stille. Vi har en hel emneside på Sexlinien.dk om, hvad smerter ved samleje kan skyldes. SE HER Du kan bruge søgefeltet på siden og skrive ’smerter ved samleje’, hvis du vil læse mere. Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19