MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 30 mar 2016

Er det din tur til at give igen til dine forældre?

I dag er der flere voksne børn der vælger at købe en bolig til deres forældre

Vores forældre er dem, der altid har været der for os, og altid har stået klar med en hjælpende hånd, når vi havde brug for det. Men med alderen har vi efterhånden flyttet hjemmefra og klarer nu os selv. Måske er det nu tid til at overveje, at give lidt igen for alle de år vores forældre har dedikeret til os.

Husker du at ringe?

Husker du at ringe til dine forældre, når det er dem, der har fødselsdag, dem der havde brug for en hjælpende hånd eller bare for at snakke? Ligesom vores forældre har gjort alt hvad de kunne for at være der for os, skal vi også huske de små ting, som for eksempel at huske at ringe til dem ind i mellem. Det er en af de ting, der betyder meget mere, end man lige tænker over. Så lad os huske at ringe – også bare for at sige hej.

Teknik og IT er ikke en selvfølge for vores forældres generation

Vi kender nok alle det der med, at ens forældre er helt umulige til at håndtere teknik og IT. Men en ting vi måske glemmer er, at selvom vi og vores generation er vokset op med teknologien og den stigende digitalisering, har det ikke været helt på samme måde for vores forældre. Det er derfor vigtigt at væbne sig med tålmodighed, når de fumler med SMS’er og Facebook for 20. gang under eftermiddagskaffen.

Omvendt forældrekøb

Vi kender nok alle forældrekøb, hvor forældre køber en bolig til deres unge søn eller datter eventuelt i forbindelse med studie eller lignende. Boligen købes og finansieres af forældrene og deres barn betaler så huslejen til dem. I dag er der flere og flere voksne børn, der omvendt vælger at købe en bolig til deres forældre. Hvis man er veletableret og har mulighed for det, kan man med omvendt forældrekøb, sikre sine forældres hverdag lidt bedre ved at skaffe dem den helt rette bolig til netop deres behov. Vores aldrende forældre vil nemlig få nogle behov, der kan kræve at de er tættere på og i nogle tilfælde i gå afstand til hobbyer og venner for at hverdagen kan gå som den hidtil har kunnet. Her var lidt overvejelser til hvis du tænker, at det er tid til at gøre en ekstra indsats for dine forældre. Der er mange måder at gøre det på, men som udgangspunkt er det vigtigt bare at huske dem selvom de er blevet ældre.