Dreng/Mand på 15 år fra Herning Kommune
Min forhud trækker sig ikke tilbage når jeg får erektion, men jeg kan godt selv trække den tilbage. Vil der ske noget ved det eller skal der gøres noget ved det?
Svar:
Hej! Ligesom alle kroppe er forskellige, er det også forskelligt, hvor meget forhud drenge/mænd har. Hos nogle dækker forhuden hele pikhovedet, mens forhuden hos andre dækker mindre. Nogle er omskårede og har ikke forhud. Hvis ens forhud dækker pikhovedet, når pikken er stiv, kan man selv trække forhuden tilbage. Det er ikke noget problem, og man kan også sagtens have sex, selvom forhuden skal trækkes tilbage. Hvis du ikke har problemer eller ondt, når du trækker forhuden tilbage, behøver du derfor ikke at gøre noget. Hvis du oplever problemer med at trække forhuden tilbage – hvis den fx føles stram, eller hvis det gør ondt, er det en god idé at gå til lægen.