KROP & SIND

lør, 01 apr 2017

Forskellig lyst

Selve det, at man har forskellig lyst, kan man egentlig ikke gøre så meget ved

Pige/Kvinde på 20 år fra Vordingborg Kommune

Hej Min kæreste føler ikke at han er god nok, fordi han aldrig synes jeg viser ham at jeg har lyst. Jeg har ikke så tit lyst, eller også har jeg meget svært ved at mærke det og vise det inden han gør. Jeg vil selvfølgelig ikke have at han har det sådan, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre når jeg ikke selv har ligeså ofte lyst som han har. Han kan godt lide at jeg giver ham blowjobs, men jeg er ikke så vild med det, det er kun noget jeg kan lide hvis jeg selv har lyst inderst inde (og jeg har gjort det hvor jeg kunne lide det) Men han forstår ikke når jeg siger at jeg ikke altid har lyst, og at det ikke er alle piger der kan lide det. Er jeg helt forkert på den? Er det noget man skal kunne lide og er det noget man skal gøre for at vise sin partner at man tænder på dem? Vi småskændes meget i perioder og jeg kan mærke at det tære på min sexlyst. Jeg har generelt rigtig svært ved at være ærlig og bare sige ting lige ud fordi jeg er bange for at såre ham. Men i virkeligheden såre jeg ham mere ved ikke at være ærlig, og det gør ondt at se på. What the f... should I do? Jeg føler mig lost.

Svar:

Det er også en meget svær problemstilling når man har forskellig lyst i et parforhold. Det kan få begge parter til at føle sig forkerte, utilstrækkelige og usikre på hinanden. Selve det, at man har forskellig lyst, kan man egentlig ikke gøre så meget ved. Man kan ikke bare beslutte sig for at få mere eller minde lyst sådan lige pludselig. Men ens lyst kan sagtens ændre sig i perioder, sådan at man nogen gange oplever at have mere lyst end i andre perioder. Og der kan også være mange faktorer, som kan påvirke ens lyst, såsom stress, konflikter, usikkerhed, osv. Det eneste man derfor kan gøre i forhold til lysten, er at acceptere den. Altså lige så meget acceptere sin egen lyst, som sin partners lyst. Det kan være utrolig svært, og det er selvfølgelig ikke noget man nødvendigvis bare lige gør, men det er det der skal til, hvis ens forhold skal kunne fungere. Noget andet der er vigtigt at gøre, er at tale sammen. Det er f.eks. vigtigt, at din kæreste forstår, at han er god nok, og at du forsøger at forklare ham, det du beskriver for os: at du måske bare ikke når at vise ham din lyst, før han gør det. I kan måske også prøve at finde frem til en måde hvorpå du kan bekræfte ham på, som i begge to har det godt med. Det kan f.eks. være ved at sige at du synes han er dejlig, eller ved at kysse ham, eller noget tredje. På sammen måde er det også vigtigt, at du oplever, at din kæreste bekræfter dig i, at du er god nok, da det selvfølgelig går begge veje. Det nytter heller ikke noget hvis du ikke er ærlig om, når der er ting du ikke har lyst til, f.eks. når det gælder blowjobs. Man skal aldrig gøre noget, man ikke har lyst til, når det handler om sex. Du bliver derfor nød til, at stå ved dine egne grænser. Du skal ikke bekymre dig om det vil såre ham, for hvis du ikke respektere dine egne grænser ender du bare med at såre dig selv og ham - fordi du ikke er ærlig over for ham. Puha, det var mange ting, men alt i alt handler det om at snakke sammen, være åbne overfor hinanden, lytte til hinanden og prøve at forstå, hvordan den anden føler og tænker. Og så selvfølgelig respektere hinandens grænser og forskelligheder. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.