Torsdag d. 7. april tog regeringen hul på forhandlingerne med Folketingets øvrige partier om en ny gymnasiereform. Men ligesom på Christiansborg står landets ungdomspolitikere stadigvæk langt fra hinanden, når det gælder spørgsmålet om karakterkrav.
Det har hele tiden lignet en enorm udfordring at finde fælles fodslag i spørgsmålet om karakterkrav på landets gymnasier. Partiernes holdninger spænder lige fra slet intet krav til et gennemsnit på 6 i samtlige fag. Med andre ord fra Enhedslisten til DF. Hos partiernes ungdomsorganisationer er det svært at finde holdninger, der strider imod deres moderpartis officielle udmeldinger. Faktisk er det kun Liberal Alliances Ungdom der tager et helt andet standpunkt end deres politiske forbilleder fra Christiansborg. Læs også: Liberal Alliances Ungdom imod karakterkrav William Kierstein Nordby Nielsen går i 1.K på Rødkilde Gymnasium i Vejle og er medlem af Venstres Ungdom. Her er man fuldstændig på linje med moderpartiets forslag om et karakterkrav på 4 i dansk og matematik. »Jeg tror, der er mange unge, som spørger sig selv, hvorfor de skal lære det, de gør i folkeskolen. Hvorfor skal jeg lære trigonometri, hvis jeg vil læse filosofi? Jeg mener, at et karakterkrav vil få folkeskolens elever til at gå op i deres fag. Pludselig skal du jo levere noget i matematik, selvom du ikke skal bruge det aktivt i dit videre uddannelsesliv,« siger han og forklarer, hvordan han ofte oplevede en holdning i folkeskolen om,i at den faglige dygtiggørelse godt kunne vente til ungdomsuddannelsen, fordi der alligevel ikke blev stillet specielt store krav i folkeskolen. Hos SFU har landsformand, Nanna Bonde, dog svært ved at se logikken i et karakterkrav på 4. »Vi er med på, at SF nok går med på et 2-tal, men helt grundlæggende mener vi i SFU ikke, at der skal indføres et karakterkrav. Vi mener, at alle skal have mulighed for at få deres drømmeuddannelse. Derfor er det alt for tidligt, hvis man allerede som 15-16 årig bliver tvunget i en bestemt retning på grund af et karakterkrav. Hvis folkeskolen ikke kan leve op til sit formål med at gøre alle elever uddannelsesparate, spiller den jo også fallit,« siger hun og uddyber. »Med et karakterkrav risikerer vi at bremse nogle, der måske ikke var modne nok eller lider af eksamensangst. En dumpet eksamen i folkeskolen bliver alt for dyr, hvis vi indfører et karakterkrav. Det kan ikke passe, at en dårlig dag som 15-årig skal få indflydelse på mulighederne i resten af uddannelseslivet,« siger hun. Læs også: 2000 vil blive afvist på gymnasiet med et karakterkrav på 4 Lykkes det ikke at blive enige om et karakterkrav på gymnasierne, er flere partier i forligskredsen åbne over for at tage adgangskravet helt ud af forhandlingerne og lade et kommende valg afgøre, om det skal være 2 eller 4, der bliver skæringspunktet for fremtidens gymnasieelever.
