Oprydning

tor, 30 aug 2012

Fra kenyansk storbyslum til dansk højskole

Mød kenyanske Joseph, der arbejder som underviser på en dansk højskole i Kenya. Her fortæller han om sin opvækst i slummen, om det at have en dansk kæreste og forskellen på at undervise danskere og kenyanere

Af Mathilde Kaalund-Jørgensen

Hvordan endte du som underviser for Mellemfolkelig Samvirke?

Det hele startede i 2003. Gennem organisationen St. Johns arbejdede jeg med at hjælpe folk til at få adgang til de offentlige institutioner og sociale ydelser. Min interesse for at arbejde for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) kom via St. Johns, der støttes af MS. Jeg har fået gavn af MS’ kurser i mit lokalsamfund, hvor jeg er blevet en rollemodel for de unge. Jeg var på kampagneuddannelse hos MS i Tanzania i 2010, og det førte til mit nuværende job i Kenya.

Du er fra Vestkenya, men er vokset op i Nairobi. Hvordan var dit liv før du kom her til Mellemfolkeligt Samvirkes Globale Platform?

Nairobi er kaotisk og konkurrencepræget. Der er et stort pres og folk spørger hele tiden: ”Hvad laver du for tiden? Den og den person er kommet videre”. Jeg voksede op i slummen. Det var et udfordrende sted at bo, med meget usikkerhed. Huset jeg boede i var ca. 4 x 4 meter, og vi lavede mad udenfor. Jeg boede der i 10 år. Vi fik al vores elektricitet igennem ulovlige opkoblinger. Når folkene fra Kenya Power kom, låste vi husene og forlod stedet. De er ligesom politiet, magtfulde og korrupte. Men det var også et godt liv med masser af venner. Vi levede som en familie, og der skete altid noget. Hvis nogen havde mad, gik vi alle sammen derhen for at spise. Vi var tvunget til at leve på den måde. Fælles om alt - også vandhaner, toiletter og bad.

Fortæl os om nogle af de aktiviteter, du var involveret i dengang

None

None

Jeg var meget aktiv i lokalt socialt arbejde og kampagner. Det var spændende at lade sin stemme blive hørt i samfundet, men det skabte også fjender, og jeg har da også prøvet at blive overfaldet på grund af mit arbejde. Blandt andet var jeg med til at lave en kampagne imod vold mod kvinder. Vi besøgte folk og dokumenterede overgreb, og vi samarbejdede med en række store organisationer om det. De fyre, som tævede deres kvinder, prøvede at skræmme os, men det lykkedes dem ikke. Vold i hjemmet er en forbrydelse, og mange endte med at indvilge i at tale om det. Jeg kan godt nogle gange savne dette daglige liv med aktiviteterne, at spise sammen og hænge ud om aftenen og fortælle historier over en kop te med vennerne.

Du har lavet et filmprojekt ”Antiglobetrotter” med det danske band Nephew i slumkvarteret i Nairobi. Hvordan var det?

Jeg havde lavet teater i temmelig lang tid, og vi i teatergruppen kendte til Nephew gennem MS. Vi fik at vide, at Simon Kvamm var en berømt fyr i Danmark, men det tog vi rimelig let på. Han ved jo ikke, hvordan man griber tingene an i slummen. Vi idéudviklede alt sammen, og han var involveret i hver enkelt fase af produktionen. Vi endte med at lave en udstilling sammen i slummen ud over filmproduktionen. Han opdagede, hvordan skuespil og humor er helt anderledes her end i Danmark. Vi udvekslede forskellige typer af humor, sammenlignede uddannelse og livsstil. Jeg inviterede ham hjem til mig, vi lavede mad sammen, drak øl og gik ud for at se fodbold i slumkvarteret. Jeg mødte ham senere i Danmark i 2007. Det var fedt!

Du arbejder som underviser for kenyanere og danskere, er det en let opgave?

Det er ikke let, men jeg elsker det. Jeg kender den danske måde at undervise på, det gør det nemmere for mig at komme tættere på de studerende. Samtidigt kender jeg skolesystemet i Kenya. Udfordringen er at bringe det sammen: Diskussioner versus forelæsninger. Danskerne er åbensindede og taler lige ud af posen. Hvis de ikke kan lide noget, fortæller de dig det. Kenyanske lærere og studerende er ikke vant til dette.

Hvordan er det at have danske kolleger?

Jeg har været sammen med danskere i et stykke tid nu. De er ærlige - alt skal være åbent, konkret og struktureret – og kritisk. Det savner jeg, når jeg kun hænger ud med kenyanere. De fleste siger: "det er okay, det kan der ikke gøres noget ved". Og det er demotiverende, når man gerne vil være med til at ændre verden. Men jeg er vant til at improvisere en masse på grund af mit teater. Så opbygger jeg en masse energi, før jeg skal undervise, og en tillid til, at jeg kan gøre det. Når jeg arbejder med danskerne skal alt struktureres. Nogle gange lidt for meget.

Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

Jeg kan lide at gå rundt inde på højskolens store grund. Omgivelserne er meget smukke. Savanne og vilde dyr alle steder: Antiloper inde på området, zebraer lige udenfor og en enkelt leopard har vi også haft. Den kom ind en nat, men blev jaget bort af vagterne. Jeg manglede naturen i Nairobi, men jeg vidste det ikke, fordi jeg ikke kunne savne noget, jeg ikke kendte. Jeg går også i byen i Nanyuki sammen med mine danske kollegaer, og jeg tager dertil for at se fodbold eller gå ud at spise.  Jeg har opdaget en ny side af Kenya her, hvor tingene ikke er så kaotiske.

Du har en dansk kæreste, hvordan mødte du hende?

Vi mødtes første gang i 2007. Jeg introducerede danske volontører til Kenyas kultur, offentlig transport og forskellen mellem dem-som-har og dem-som-ikke-har. Min kæreste, Mette, var en af dem. Efter 2,5 år kom hun tilbage til Kenya for at tage på safari og til Zanzibar med en veninde og inviterede mig ud. Så begyndte vi at holde kontakten for alvor. Vi var ikke kærester, men blev venner. Hun kom tilbage igen i 2011, og så begyndte vi at date – det er nu lidt mere end et år siden. Hun blev en af mine bedste venner. Hun værdsatte mit liv i slumkvarteret. Det var lidt svært, fordi mit hus ikke var særlig godt. Jeg prøvede at forestille mig hendes liv i Danmark. Hos mig var der intet brusebad. Men hun fortalte mig, at det var okay, fordi hun havde prøvet det før.

Hvordan er det at være i et langdistanceforhold og at have en dansk kæreste sammenlignet med en kenyansk?

Jeg vil ikke lyve for dig - det er virkeligt svært. Især hvis du ikke kender din fremtid. Det er det sværeste, jeg nogensinde har prøvet. Men vi holder tæt kontakt. Hun har været her, og jeg har været på besøg i Danmark. Når hun har brug for mig, er jeg der. Vi har ikke lavet nogen konkrete fremtidsplaner, men vi vil sandsynligvis se hinanden næste år. Men ellers er der er ikke den store forskel på at have en kenyansk og en dansk kæreste. Det afhænger af personen. Kenyanske kvinder er ikke længere på den måde, vi normalt forestiller os kenyanske kvinder. Mange er karrierekvinder. Det er mere eller mindre det samme, men danske piger kan ikke lide, at mændene betaler for alt hele tiden. Det er en forskel.

Du har været i Danmark to gange, hvordan er det i forhold til Kenya?

Det er meget forskelligt. Jeg bliver ofte frustreret, når jeg rejser ind i Danmark. Jeg forsøger ikke at sammenligne de to lande, men jeg kan ikke lade være. Kløften mellem rig og fattig i Danmark er ikke synlig. Så snart du lander i lufthavnen i Kenya, ser du kontrasten. Fx den offentlige transport: mennesker der kæmper for at komme ind i de overfyldte busser. De rige tager taxier. Det får mig til at tænke, hvorfor er vi ikke dér endnu i Kenya? Til gengæld oplever du ikke den kenyanske umiddelbarhed, hvor folk råber "Vipi?" [slang for ”hvordan går det?”]. Kenyanere er mere åbne. Danskerne er mere forbeholdne.

Hvor ser du dig selv i fremtiden?

Jeg elsker Kenya. Jeg kan sagtens klare livet her, og jeg drømmer ikke om et liv i Danmark. Jeg kan slå mig ned i Kenya eller Tanzania, hvor der er en masse muligheder. Vi er beslutsomme folk. Kenyanerne har optimisme, og vi har potentiale. Vi er på vej i en god retning, vi har fået en ny forfatning, menneskerettigheder og muligheder. Alle de dårlige ting, som vi står over for nu fx korruption, har vi mulighed for at ændre. Jeg er stolt af vores baggrund som en nation med blandede kulturer. Og vi har alt her i Kenya - også med hensyn til naturen: Uanset om du ønsker kyst, ørken, bjerge, dale, eller savanne, så vi har det!   Se mere om global højskole her