MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 23 feb 2017

Fredagsrock fejrer 20 år med internationale koryfæer

Karl William og Gulddreng spillede live på Tivoli Hotel i forbindelse med afsløringen af årets Fredagsrock program 2017

 

Programmet for Tivolis Fredagsrock byder i år på træfsikre internationale navne

som Lil Wayne, 5 Seconds Of Summer, Brian Wilson og Erykah Badu. Det er også lykkedes at gafle en række danske topartister som Phlake, Johnny Madsen, Mads Langer og Karl William.

Der lægges ud på Plænen d. 14. april kl. 22.00 med

Page Four og Gulddreng,

som er

den første af i alt ni dobbeltkoncerter.

Fredagsrock på Plænen tiltrækker hvert år omkring en halv million rock- og popfans og er ubetinget Danmarks mest besøgte venue for open-air koncerter. I år har Fredagsrock 24 koncerter med i alt 33 artister og bands. Dertil kan lægges en række ikke offentliggjorte gæstesolister, som dukker op til udvalgte koncerter.

Internationale ’must sees’ på Plænen

https://youtu.be/skN5U4dlmrE Tivoli har gjort et mindre scoop. Det er lykkedes at få den hårdtarbejdende amerikanske rapper Lil Wayne til at lægge Tivoli ned fredag den 11. august. CHIC feat. Nile Rodgers, der har sat nye standarder for discomusikken, indtager Haven i juni, hvor fans bl.a. kan glæde sig til genhør med hittet ”Le Freak”. Den amerikanske drivkraft bag The Beach Boys, Brian Wilson, som for længst har skrevet sig ind i rockhistorien, indtager også Plænen i år. Den amerikanske soulsanger Erykah Badu har et solidt bagkatalog af sange, og gæsterne kan forvente en magisk Tivoli-sommeraften. Beth Hart, den amerikanske sanger, der om nogen har levet et dramatisk rock´n’roll liv, er tilbage i Danmark. Endelig er der udsigt til pigehvin, når de australske teenageidoler 5 Seconds of Summer rammer Tivoli i sensommeren. https://youtu.be/kf5g_E-28hg?t=24

Fra vesterhavsgus til storbypop

Tivolis Fredagsrock har i år 20 års jubilæum.Dem, der er blevet lidt grå i toppen, kan krydre Tivoli-besøget med genhør med flere af de store bands fra ungdommens tid, nemlig TV-2 og Gnags, hvor sidstnævnte pt. har succes med at opfordre alle til at tage en pjækkedag. I anledning af bandets 50 års jubilæum forventes mange at kigge forbi Plænen til et gensyn med Annisette og The Savage Rose, der som noget helt særligt optræder sammen med Tivoli Copenhagen Phil. Der er også blevet plads til folkekære Johnny Madsen fra Fanø med vesterhavsgus i håret. Og så præsenterer Tivoli Zapp Zapps eneste koncert i år ved en dobbeltkoncert med Danseorkesteret, hvor der utvivlsomt bliver hevet nogle dansestik hjem. Stensikre navne som Danmarks ukronede crooner Burhan G den æresprisbelønnede Medina og Mads Langer er sæsonens garanter for høj puls og hjertebanken. https://youtu.be/Dm8zZ5Nm-70?t=3

Fra veletablerede bands til nye tinder i musiklandskabet

Der er tradition for, at Fredagsrock præsenterer et udvalg af landets nye og talentfulde musikere og 2017 er ingen undtagelse. Publikum kan glæde sig til en stor dansk r&b-aften, når Phlake med deres karakteristiske ‘rhythm’n’balls’-musik sammen med internationalt hypede Chinah optræder på Plænen. Også den nykronede P3-Guld-vinder Karl William og EP-aktuelle Saveus med Martin Hedegaard i front kan i år se frem til det store danske gennembrud, og de er med hver deres særlige lyd også at finde i årets program. Plænen bliver med 100 % sikkerhed ramt af guldfeber, når 2016-hitmageren Gulddreng sammen med Danmarks boyband Page Four åbner Fredagsrock. https://youtu.be/-LsOuPR7ltM?t=20

Nostalgisk hip hop og rap

De amerikanske rappere House of Pain, dannet af frontmanden Everlast og hans high school ven Dannyboy, er tilbage på vores breddegrader efter succes på sidste års i Roskilde Festival. De skal optræde samme aften som Clemens, der fejrer sit 20 års jubilæum i Tivoli. Clemens får besøg af en række gæstesolister. Kato, som er på vej med nyt album, og TooManyLeftHands deler til gengæld scenen i foråret. Sidstnævnte leverer også lydsporet til Tivolis fødselsdagsfyrværkeri. Hvem der kommer til at lukke og slukke for dette års Fredagsrock den 22. september afsløres senere. https://youtu.be/S8M2wlkDS68?t=16

Fredagsrock udvides med ekstra dag

En-dags-festivalen Offspring bliver i 2017 transformeret til ”Lillefredag”, der i stedet for én dag afvikles over hele 23 torsdage, hvor upcoming bands og solister indtager Tivolis nye scene Orangeriet. Blandt kunstnerne kan nævnes Blue Foundation, Blondage og Rumour Said Fire. De øvrige 20 navne offentliggøres 22. marts

Underdirektør Tivoli Kultur, Nikolaj Koppel siger:

”Fredagsrock er en af de store brikker i Tivolis kulturtilbud, der går fra teaterforestillinger og klassisk musik til ballet og børneteater. Denne sæson er nu endelig landet ved hjælp af mange hundrede timers forhandlinger, en del knofedt – og et forhøjet budget! Der er uden tvivl masser af magiske Tivoli-øjeblikke i vente for alle Fredagsrock-gæster uanset alder og musikalske præferencer.”

Programchef i Tivoli, Rune Erbs Ledet siger om årets program

”Navne som Erykah Badu og Brian Wilson har længe stået på ønskelisten. Det er navne vi ikke ser så tit i København, men som matcher Tivolis unikke rammer perfekt. Jeg er også glad for, at ny dansk musik har fået endnu mere plads med en lillebror til fredagen”.

Bandbeskrivelser Fredagsrock 2017

14. april

Gulddreng

Gulddreng brød igennem lydmuren med hans modeljagt i sommeren 2016 og har siden toppet hitlisterne med numre som ’Drikker for lidt’ og ’Se mig nu’. Der har lige været guldregn over Gulddreng til årets Zulu-Awards, hvor han løb med priserne for 'Årets Hit' og 'Årets nye navn'. Fredagsrock bliver Gulddrengs debut i Tivoli.
None

None

Page Four

Det er til gengæld tredje gang, at teenageidolerne Page Four er på Fredagsrocks program, hvilket deres tusindvis af unge følgere næppe har noget i mod. Page Four strøg i 2015 direkte ind på en førsteplads på iTunes med debutsinglen ’Sommer’, og har sidenhen udgivet guldsælgende ’Fucking smuk’ og ‘Du & Jeg’. De unge hjerteknusere er desuden gået platin med over 6 millioner streams og mere end 2,2 millioner views på YouTube.
None

None

 

21.april

Joey Moe

Den dansk-hawaiianske R&B- og popsanger Joey Moe debuterede i 2006 med albummet Moe Town, og har siden udgivet seks studiealbum, haft over 25 platin- og guldcertificeringer med titler som ’Flip It (Like a DJ)’, ’Yo-Yo’, ’Gi’ Mig’ og ’Smukkest på en søndag’ samt deltaget i de populære tv-show Toppen af Poppen og Voice Junior.

28. april

WhoMadeWho

Musikmagasinet Soundvenue har af flere omgange omtalt den eksperimenterende pop-trio WhoMadeWho, som et af Danmarks bedste og mest intense livebands. Gruppen har gæstet Plænen i både 2012 og 2014, og deres dansable beats bringer dem endnu engang tilbage på Fredagsrock-plakaten. Med udgivelser som ’Dreams’, ’Every Minute Alone’ og ’Inside World’ har bandet opnået stor anerkendelse på den internationale elektropop-scene.

bob hund (S)

Det svenske indierockband bob hund er på programmet samme aften, og de blågule rockveteraner er ud over deres melodidrevne arrangementer kendt for at sælge alle deres instrumenter på aktion i 2013. Først i den sidste halvdel af 2016 begyndte bandet at spille livekoncerter igen, denne gang med lånte instrumenter fra deres publikum. Tivoli-publikummet kan glæde sig til et seværdigt liveshow båret af Tomas Öbergs skånske vokal og catchy guitarriffs.

5. maj

Infernal

Den danske popduo Infernal udgav i december 2016 singlen ’Hurricane’, hvilket var bandets første musikalske udspil i fire år. 2017 er netop jubilæumsår for duoen, der siden 1997 har turneret verden rundt med deres særlige EDM-univers, hvorfra vi har fået megahits som ’From Paris to Berlin’, ’Ten miles’ og ’Self Control’. Det er anden gang, at Lina Rafn og Paw Lagermann gæster Fredagsrock – første gang var i 2009.

Kongsted

Til at starte festen kommer Fredagsrock-debutant og stjerne-DJ Kongsted med sit originale mix og bassdrop. Kongsted har modtaget flere priser for sine dj-skills - eksempelvis Årets Club DJ ved Danish DJ Awards i både 2010 og 2011. Gennembrudshittet ’Chuck Norris’ har over 12 millioner streams på Spotify.

12. maj

Johnny Madsen

Der var stor begejstring hos anmelderne, da Johnny Madsen i sensommeren 2015 udgav albummet ’Godt nyt’ – hans 19 studiealbum til dato, hvor vestjysk boogierock møder både country og blues gennem følsom hverdagslyrik og udtryksfulde hjemstavnsfortællinger. Den yderst karismatiske vestjyde kan med rette kaldes et dansk rockikon, der siden debutudgivelsen 'De Tørre Er De bedst - Men de Våde Er De Flest’ i 1982 har bragt det fordybende vesterhavsgus ud til hele Danmark. På Plænen er Madsen med sit faste hold bestående af Knud Møller (guitar), Niels Mogensen (bas og kor) og Henrik From (trommer).

19. maj

Kato

Kato har været i natklubbernes rampelys siden megahittet ’Turn the Lights On’ med Jon Nørgaard udkom i 2010. Den anerkendte DJ, sangskriver og producer står bag adskillige clubhits, og ynder at invitere store stjerner til at mestre vokalen – fx på nummeret ’Sjus’ fra 2015 med Camilla Jones, Ida Corr og Johnson. Kato har 16 guld- og platinplader bag sig samt over 75.000.000 streams på Spotify, 500.000 solgte singler, 40.000 solgte albums.

Too Many Left Hands

Siden gennembruddet på partyøen Ibiza i 2011, har den danske DJ- og producerduo TooManyLeftHands opnået international anerkendelse med især megahittet ’Trouble’. Herhjemme høstede duoen i 2015 både en Danish Music Award som Årets Danske Clubnavn og en Danish DeeJay Award for Årets DJ.

26. maj

Medina

Med modtagelsen af Danish Music Awards Ærespris i november 2015 er der ingen tvivl om, at kvinden med det guddommelige navn har skrevet dansk musikhistorie. Medina er måske det tætteste vi kommer på en ægte, dansk pop-diva og med hendes særlige fordanskning af en international poplyd har hun i over et årti leveret stribevis af dansable ørehængere på både modersmålet og engelsk. Fra ’Kun for mig’ i 2008 til ’Forgabt’ i 2016.

2. juni

Beth Heart (US)

En hæs stemme og et klaver. Europa og især Danmark har en særlig kærlighed til den amerikanske bluesrock sangerinde Beth Hart, hvilket mange udsolgte koncerter på dansk jord vidner om. Som ganske ung brød Hart igennem med sin karakteristiske, rustne stemme på numre som ’Leave the light on’ og ’Learning to live’. En barsk opvækst har givet sangerinden en hårdhed og et lyrisk univers, der gennem årene er blevet hendes kendetegn.

9. juni

CHIC feat. Nile Rogers (US)

CHIC feat. Nile Rogers er en af disco-epokens helt store navne med hits som ’Le Freak’ og ’Everybody Dance’. I centrum står naturligvis Nile Rogers guitar, og udenom et funkorienteret orkester med stærke sangerinder og blæseinstrumenter. CHIC og Nile Rogers udgav debutalbummet ’Chic’ tilbage i 1977, og allerede i 1979 var dette fulgt op med yderligere to stærke albums, henholdsvis ’C'est Chic’ og ’Risqué’. Gruppen opnåede hurtigt international anerkendelse, og har siden arbejdet med kunstnere som Daft Punk, Madonna, Duran Duran, Pharell Williams, Diana Ross, Mick Jagger og Davis Bowie. Sidstnævnte hyrede Nile Rogers som producer på stjernealbummet ’Let's Dance’, hvilket blev det mest solgte Bowie album. I 2013 fik Rogers et comeback på den internationale musikscene med sin medvirken på Daft Punk-albummet ’Random Access Memories’ og ikke mindst kæmpehittet ’Get Lucky’. CHIC feat. Nile Rogers forventer, at udgive deres første album i 25 år i 2017 – 40 året for bandets dannelse.

16. juni

Zapp Zapp

Erann DD er kendt som både solist og som frontmand i bandet ’Drori-Hansen Furniture’, men karrieren startede i funkbandet Zapp Zapp i starten af 1990erne med udgivelser som ’You Better Believe’ og ’It Ain’t No Fun’. Zapp Zapp har ikke givet koncert i flere år, men det er lykkes Tivoli at samle bandet i sin oprindelige konstellation.

Danseorkestret

Deres uopslidelige sange som ’Kom tilbage nu’ og ’Regndans’ er for længst skrevet ind i musikhistorien, men Danseorkesteret er still going strong. Med en karismatisk blanding af pop, reggae og soul tilsat latinamerikanske rytmer har sanger Jørgen Klubien, bassist Rasmus Kærså og perkussionist Jacob Andersen leveret soundtracket til weekendens fester siden midten af 1980erne.
None

None

23. juni

Gnags

2016 var jubilæumsår for brødreforetagenet Gnags, der de sidste 50 år har haft begge ben solidt plantet på den danske musikscene. Dette fulgte bandet op på med singlen ’Pjækkedag’, der udkom 2. januar, og senere i år slipper Gangs deres første album i 8 år. Peter A.G og Per Christian Frost blev folkeeje, da de på reggae bund og med festlig tone kommenterede verdenssituationen og det samfund, vi lever i. Det har givet os klassikere som ’Vilde Kaniner’, ’Mr. Swing King’ og ’Den Dejligste Morgen’.

30. juni

Brian Wilson (US)

Brian Wilson brød igennem som hovedkraften i The Beach Boys, der havde stor succes i midten af 1960’erne med deres surfrock-lyd og psykedeliske popnumre. Oven på den overvældende verdenssucces med især albummet ’Pet Sounds’ mødte Wilson et årelangt nervesammenbrud, der satte aftryk på karrieren. I 1982 forlod Brian Wilson The Beach Boys. Samme år udkom hans første selvbetitlede album og herefter fulgte en række soloplader. Især albummet ’Smile’ fra 2004 mødte begejstring hos anmelderne. Wilson har sidenhen turneret med et gendannet The Beach Boys.

7. juli

House of Pain (US)

Old school hiphopperne Everlast, Danny Boy og DJ Lethal udgør tilsammen House Of Pain, der måske særlig er kendt for verdenshittet ’Jump Around’. Los Angeles rapperne brød igennem i starten af 1990érne, gik hver til sit i 1996 og blev gendannet igen i 2010. Det er første gang, at hiphop-veteranerne skal blæse deres old school-hiphopbaskere ud over Plænen.

Clemens

Clemens kan i år fejre 20-års jubilæum for det anmelderroste debutalbum ’Regnskabets Time’, som tilbage i 1997 gav ham hans kommercielle gennembrud. Siden har rimmageren fra Sønderborg udgivet en stribe velanmeldte albums, og især nummeret ’Champion’ med Jon Nørgaard er en af Clemens største singlesucceser.

14. juli

Erykah Badu (US)

Den afrikansk-amerikanske sangerinde Erykah Badu kan i 2017 fejre 20 års jubilæet for hendes neo soul-debutalbum 'Baduizm’, der med en hidtil uset bastung og jazzet lyd blæste soulmusikken omkuld. Badu kan minde om en jazzfusion af Diana Ross og Billie Holiday, men hendes samfundskritiske soul eksisterer i Badus helt eget univers. Det har gjort hende til en af Amerikas største soulsangerinder, og den 45-årige Badu har til dato udgivet 5 studiealbums – senest ’New Amerykah Part Two: Return of the Ankh’ fra 2010.

21. juli

Mads Langer

’3am’, ’Heartquake’, ’Elephant’, ’Wake me up in time’, ’No gravity’ og ’Tunnel Vision’ er blot nogle af de singler, der har gjort den 33-årige singer-songwriter Mads Langer til en af Danmarks mest populære sangere. Debutsinglen ’Breaking News’ udkom i oktober 2005 og blev ’Ugens Uundgåelige’ på P3. Sidenhen har Langer udgivet fem studiealbums, senest ’Reckless Twin’ fra 2016.

28. juli

Rasmus Walter (DK)

Karrieren startede som forsanger i rockbandet Grand Avenue, der i en periode på godt 10 år udgav 4 studiealbums, hvor numre som ’What's on your mind’ og ’Take it as it comes’ blev særlig kendte. I 2011 udkom Walter med sit selvbetitlede debutalbum og førstesinglen ’Endeløst’ modtog dobbeltplatin. Sidenhen er tre albums kommet til med en god portion hitsingler – her i blandt ’Løber’, ’Dybt vand’ og ’På en dag som i dag’.

Noah (DK)

Troels Gustavsen er manden bag kunstnernavnet Noah, der brød i gennem i 2012 med numrene ’Alt er forbi’ og ’Over byen’ fra debutalbummet ’Noah’. Sidenhen har Noah produceret hits som ’Før vi falder’ og ’På vej hjem’, og singlen ’Vi brænder’ blev i 2016 udvalgt af Team Danmark til at være den officielle danske sang ved OL i Rio i 2016.

4. august

Burhan G

Burhan G er aktuel med sit 5. album ’Pas På Pigerne’ med den swingende ’Lucy’ som førstesingle. Albummet blev ved udgivelsen i november modtaget med stor begejstring fra musikanmelderne, og markerer et tydeligt stilskifte fra Burhan G’s side: fra ballader til ballademager. Siden debutalbummet i 2004 har den tyrkisk-kurdiske sanger cementeret sin status som hele Danmarks crooner og har givet os hits som ’Jeg vil ha' dig for mig selv’, ’Mest ondt’, ’Tættere på himlen’, ’Jeg i live’ og ’Karma’. Burhan G’s r&b-pop er inspireret af de helt store musiklegender såsom Michael Jackson og Prince.

11. august

Lil Wayne (US)

Den New Orleans fødte rapper Dwayne Michael Carter Jr. brød igennem med sit første studiealbum ’Tha Block Is Hot’ i 1999 under kunstnernavnet Lil’ Wayne. Siden har han udgivet 12 studiealbums, hvor et af højdepunkterne må være ’Tha Carter III’ fra 2008, der indbragte ham en Grammy for ’Best Rap Album’. 2011-efterfølgeren ’Tha Carter IV’ blev det bedst sælgende hiphop album i USA det år. Med billboard-hits som ’Down’, ’Lollipop’ og ’How To Love’ er Lil Wayne kendt for højelektriske sceneshows og energiske live-optrædener.

18. august

Phlake

2016 blev Phlakes store gennembrudsår. Godt et år efter deres første egentlige koncert hjemtog de i november ikke mindre end fem priser ved årets Danish Music Awards. I mellemtiden havde de turneret over hele landet og spillet for udsolgte sale og festivaler med deres særlige rhythm&balls-lyd på numre som ’Angel Zoo’, ’Faded’ og ikke mindst kæmpehittet ’Pregnant’. Et af koncerthøjdepunkterne må være den propfyldte Rising-scene på årets Roskilde Festival, hvor der ifølge festivalen var mødt det største crowd op nogensinde.

Chinah

Forsangerinde Fine Glindvads vokal er limen i det mix af genrer, som CHINAH har specialiseret sig i. Debutsinglen ’Away from Me’ udkom i sommeren 2015, og bandets leg med både r&b, pop og electronica er grundessensen i den minimalistiske, skandinaviske tone, som har banet vejen for deres succes det sidste års tid. En succes som foreløbig er kulmineret i både danske og udenlandske shows, millioner af streams på Spotify samt ikke mindst prisen som ’P3 Talentet’ ved P3-Guld i november 2016.

25. august

5 Seconds of summer (AUS)

Dét, der startede med nogle coverversioner på YouTube og kort tid efter blev til en Top 3 ”Unplugged” EP og udsolgte koncerter i hjemlandet Australien, er nu vokset til imponerende hitlisteplaceringer verden over og mere end 2 millioner solgte singler. Med hjælp fra One Direction fik de fire australske teenagere fra ’5 Seconds of Summer’ deres internationale gennembrud i 2014 med hits som ’She Looks So Perfect’ og ‘Amnesia’. Debutalbummet fra samme år gik direkte som nummer 1 på den officielle danske albumhitliste, og den unge pop/punk gruppe spillede i maj 2015 til en udsolgt koncert i Forum. Forsanger Luke (17), guitaristen Michael (18) og bassisten Calum (18) gik på samme skole i en forstad til Sydney og fandt sammen som band pga. deres fælles kærlighed til poppet punk og stadionrock à la Blink 182 og All Time Low. Trommeslageren Ashton (20) kom kort tid efter til og fuldendte lineuppet

1.

september

Karl William

Karl Williams voksne og myndige stemme oser af erfaring, og han leverer sine finurlige tekster med sin egen stil og attitude. I sin ærlige og poetiske tilgang finder han lydmæssigt sine rødder i r&b-genren, og hans rolige rap lander blødt på de tunge beats og melankolske melodier, der udgør hans musik. Sange som ’Placebo’, ’Alt er fint’ og ’Blind igen’ har siden debuten i 2013 givet Karl William rosende ord fra anmelderkorpset, hvilket kulminerede ved modtagelsen af den prestigefyldt hovedpris ved P3-Guld i oktober 2016.

SAVEUS

Bag kunstnernavnet SAVEUS står den 24-årige producer, sanger og sangskriver Martin Hedegaard, der oprindelig blev kendt som vinderen af talentprogrammet X-Factor i 2008. I februar udkom hans første EP ’Will Somebody Save Us’ under det nye kunstnernavn med hitsinglerne ’Everchanging’ og ’Levitate Me’. Saveus er potent popmusik i et genremix mellem eksperimenterende electronica, drum&bass, indie, rock og singersong writer.

8. september

TV•2

Det aarhusianske pop-rock band TV2 har i over 35 år været Danmarks kedeligste orkester – en selvopfunden benævnelse, de ofte selv gør til skamme. Vi kender dem for utallige hits som ‘De første kærester på månen’, ’Alt hvad hun ville var at danse’ og ’Bag duggede ruder’, hvilke er at finde på de 18 studiealbums, som gruppen siden 1981 har udgivet.
None

None

15. september

The Savage Rose & Tivoli Copenhagen Phil

Tivoli præsenterer et unikt samspil mellem et af Danmarks største rockbands og symfoniorkesters episke lyd: dobbeltkoncert med The Savage Rose og Tivolis Symfoniorkester ’Tivoli Copenhagen Phil’. Koncerten er arrangeret i anledningen af The Savage Roses 50 års jubilæum, og faktisk havde gruppen deres debutkoncert i Tivoli i 1968. I dag er The Savage Rose en institution i dansk musikhistorie og gruppen har med Annisette Danmarks måske største rocksangerinde i front. Til Fredagsrock stiller The Savage Rose i følgende opstilling: Palle Hjorth (klaver, Hammond-orgel, harmonika), Jacob Falgren (kontrabas, el-bas), Anders Holm (trommer), Rune Kjeldsen (guitar) samt Naja Koppel og Amina Carsce Nissen (kor).