ARTIKLER

tir, 06 aug 2019

Fremragende bøger til din næste ferie

Vi kan lige så godt se det i øjnene: bøger er fantastiske! Der er ikke noget som at ligge henslængt i en havestol, på en solvogn, eller bare på et tæppe i det varme sand, mens du forsvinder ind i fortællinger om troldmænd og drager, endeløs kærlighed og stærke hovedroller. Bøger er et must have, når ferietiden stempler ind, og du vender næsen mod din planlagte feriedestination - og så er det sådan set lige meget, om denne destination er en hvid strand i Grækenland, et eksotisk sted i Asien eller vores eget dejlige Danmark. Stærke og tidløse bøger For uanset om du rejser som en del af et sabbatår, for at læse i udlandet, eller måske bare tager afsted en uge eller to på sommerferie, så skal der en god bog til. Faktisk helst mere end bare én. Nu tænker du måske over, hvad det så lige er for nogle bøger, du skal pakke. Måske er det noget tid siden, du overhovedet har haft åbnet en bog - men frygt ej! For vi er her for at give dig et par stærke og solide bud på, hvad der skal pakkes med i din taske på din næste ferie. For det første så har de fleste mennesker en bestemt genre, som de som regel læner sig imod. Det kan være, at du elsker gysernoveller som for eksempel Stephen Kings eller Dean Koontz’ bøger, eller at du måske er mere til de klassiske fortællinger som Bröntes Stormfulde højder eller Herman Melvilles store Moby Dick. Det kan også være, at du nyder at læse Bridgets Jones’ Dagbog eller dykke ned i de mange Harry Potter-bøger, du sikkert allerede har læst mere end én gang. Eller måske er du mere til lidt Shakespeare, Jane Austen, Charles Dickens, eller Virginia Wolf. Eller hvad med en god politisk novelle eller en selvbiografi? Måske vil du synes om den lidt atypiske bog af Dostojevskis ved navn Spilleren, som faktisk endte med at blive en af de mest berømte bøger om spilleverden? En mærkelig bog Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med Dean Koontz, så bør du gøre dig den tjeneste hurtigst muligt at få fingrene i én af hans bøger. Det er næsten lige meget hvilken en, det er. Den rutinerede bedst-sælgende forfatter har skrevet et hav af bøger, som alle er lige fængende og utrolige. Af nogle af hans større mesterværker er De uskyldige, der handler om drengen Addison Goodheart, som kan noget helt specielt, og den betagende og smukke bog, Breathless, som skal opleves i stedet for læses. Ifølge denne artikels forfatter er Koontz’ største bedrift imidlertid hans Odd Thomas-serie, der begynder med bogen af samme navn. Odd er en ung mand, der bor i den søvnige lille, amerikanske by Pico Mundo. Han arbejder på en landevejscafé og har en sød kæreste, som han har været sammen med i evigheder. Der er dog bare det ved Odd, at han kan se spøgelser – og det får ham gang på gang i vanskeligheder. Læs denne serie hvis du elsker spænding, gys og bøger med fantastiske hovedpersoner, som du vil elske lige fra første ord. Taget som gidsel Et andet bud på en spændende og lidt anderledes bog er Puk Damsgårds autentiske bog om den unge freelancefotograf Daniel Rye, der blev taget til gidsel af Islamisk Stat og sad som fange i hele 398 dage. Bogen Ser du månen, Daniel? er et rørende og blottet mesterværk, der helt sikkert er værd at læse. Bogen er også lige blevet filmatiseret med et stjernespækket hold. I den lettere ende Lyder det hele lidt for tungt, og skal ferien nærmere være præget af latter og letsindighed, så er der altid de gode og underholdende chick lit-bøger. De hitter ved at være letlæselige, underholdende, rare og helt igennem skønne at pløje sig igennem. I denne genre støder du tit på forfatterinden Sophie Kinsella, som blandt andet står bag Twenties Girl, The Devil Wears Prada, og Something Borrowed. Derudover er der klassikeren over klassikerne: Helen Fieldings Bridget Jones’ Dagbog. Den er designet til at løfte humøret og få dig til at grine over stakkels Bridget og hendes evige jagt på sand kærlighed. Når du har slugt alle bøgerne, kan du passende kaste dig over de dertilhørende og mindst lige så skønne film. Der er også de fremragende Gossip Girl-bøger af Cecily Von Ziegesar, som følger en gruppe unge, smukke og rige mennesker i New York, og deres kamp for at finde deres egen plads i det tunge rigmandsmiljø fyldt med forventninger og fordømmelser. Gossip Girl er også blevet til en ret så anbefalelsesværdig serie med blandt andre Blake Lively i hovedrollen. Vi håber, du fik lidt inspiration til din næste (læse)ferie. God læselyst!

Artiklen er sponsoreret