BLOGGERTEAMET

fre, 18 sep 2015

Fri os fra karakterpres

Det kan være hårdt, at ligge under for karakterpresset.

”Jeg tror, at det bliver en lettelse ikke at have karakterpres over hovedet hele tiden,” siger Theodor Ulveman sammen med Kirstine Agerholm og Jacob Frisch fra 1.t på Øregård Gymnasium, der har erstattet standpunktskaraktererne med løbende feedback

Af Anders Herfelt Jensen

De seneste år er det blevet en mere general tilstand for gymnasieelever, at de er I konkurrence med sig selv og hinanden for at få gode karakterer. ”Konsekvensen er, at elevernes største fokus i undervisningen er at få gode karakterer i stedet for at lære noget. Ofte udebliver elevernes refleksion over, hvad de har lært, fordi de er så resultatfokuserede,” siger Peter Brøndum, der er projektleder og pædagogisk koordinator på Øregård Gymnasium. LÆS OGSÅ: Studér i udlandet - og boos selvtilliden, CV'et og selvstændigheden"

Det er ikke farligt at fejle

Læringsprocessen skal være et samspil mellem lærer og elev, hvor eleven skal være tryg ved at indrømme, hvad der er svært. ”Jeg tror, at man måske bedre kan bruge feedbacken til at blive bedre, fordi den er mere nuanceret. I virkeligheden er en karakter jo komprimeret feedback, som egentlig ikke siger én så meget ,” siger Jacob Frisch. LÆS OGSÅ: "En mentor giver lyst til læring"

Skaber innovation

»Resultatet er en generation af 12-tals piger af både han- og hunkøn, der nu er på vej ind på universiteterne, og som kan give alle de korrekte svar på undervisernes spørgsmål. Men Danmark har sgu ikke brug for pæne 12-tals piger. Vi har brug for nogle skøre hjerner, der kan tænke vildt og skabe nybrud inden for forskningen og samfundslivet,« udtaler Rane Willerslev, professor I socialantropologi, til Politiken. I skoleåret 2015/2016 gennemgår en af Øregårds 1.g klasser et forløb uden standpunktskarakterer eller karakterer for skriftlige opgaver i ikke-afsluttende fag. Derimod modtager de masser af evaluering og feedback.