MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 12 apr 2017

Gilli fyrede op under Vega med ren backtrack

Gilli kan ses på Store Vega 11. april 2017

Gilli

11. april 2017

Store Vega, København V

Anmeldt af: Amir Amirian På mange måder synes jeg, at der er fællestræk mellem Gilli og N.W.A., hvor sidstnævnte er en af verdens største rapgrupper. Fællestrækkene ligger ikke nødvendigvis i det høje kunstneriske niveau, som N.W.A. besidder, men derimod så skriver begge om deres hverdag i det rå miljø. På den måde har kæmpe respekt for Gilli, da han er blokkens stemme. Det kunne man også se i Store Vega, da hele blokken havde mødt op. Jeg tror de færreste var Københavnere, da cykelparkeringen var halvtom både da jeg ankom og gik. De mange fans måtte dog vente rigtig lang tid før Gilli troppede op på scenen. Det er simpelthen ikke okay, at dukke 1 time senere op end planlagt. Selv når ”store stjerner” som Rihanna eller Axel Rose laver samme trick, så pisser det folk af. Gilli gik på scenen med Knokler Hårdt, i fællesskab med hans DJ, John Vincent, og Benny Jamz. Folk hopper med til musikken så man kan mærke Vegas gulv vibrerer. Crowded ka´ feste, og det er hvad de er kommet for. Festen er dog også aftenens højdepunkt – for Gilli og hans crew kunne virkelig skabe en fest. Penge kommer går, Udenfor, Adios, Viva La Molotov etc. repræsenterer alt hvad aftenens koncert manglede. Livemusik, der er sidder i skabet. Igennem hele koncerten kunne jeg næsten kun høre backtrack, og hverken Gilli, Benny Jamz eller Sivas kunne høres igennem anlægget, da de blev overdøvet af tracket. I stedet kunne man kun høre råben i de respektive mics. Ja selv når den ene prøvede at rappe, så råbte en af de andre ustyrligt i mikrofonen for at pumpe crowded up. Det er kraftedeme dumt! I øvrigt er der ingen af gutterne, der kan ramme en tone live. Hver gang jeg kunne høre deres stemme, så pitchede de forkert. Ærligtalt så ville jeg få mere ud af at høre pladen derhjemme evt. med en masse gutter imens vi hegner bajer. Sivas dukkede forbi og var med på kæmpehittet d.a.u.d.a, som han lavede med Gilli og han blev også til Vors og Kun Hinanden. Det var tydeligt at mærke på publikum, at de elsker Sivas. Kesi var også en del af aftenens crew, og han var den første, der rappede hæderligt i løbet af aftenen. Dette gjorde han med Consigliere, hvilket gav lidt håb for aftenen. Gilli kom dog efter og rappede godt med i løbet af aftenen. Han var nemlig fantastisk under Orale og Tidligt op. Her var der en god balance mellem backtrack og hans live optræden. Endvidere kunne man høre hvor dygtig en rapper han er. Hvor ville jeg ønske han holdte dette niveau med de andre numre, for fuck det var fedt. C’est la vie var dog en kæmpe skuffelse for mig. Jeg elsker dette nummer, men ingen i crewet gad at bekymre sig om at rappe med. I det mindste rappede jeg selv nede blandt publikum. Gilli sluttede aftenen med bl.a. Helwa, som fik Vega til at koge over. Alle sang med igennem hele nummeret og jeg kunne høre en ung gut på 6-8 år, der sang ”du skal finde dig en kone hun sagde”.  
None

None