MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 25 jun 2013

Go Go Berlin klar til Roskilde

Roskilde Festival er på trapperne, så vor musikskribent Amir Amirian har taget en snak med Go Go Berlin.

Sommeren er over Danmark, og det danske folk er så småt begyndt at tælle ned til årets Roskilde Festival. I den anledning er jeg taget ud til Vesterbro for at mødes med Go Go Berlin, der spiller på Pavilion Junior tirsdag den 2. juli. Jeg tropper op foran Grapehouse Studios, hvor jeg møder drengene, som med deres stramme jeans, læderjakker, krokodilleskins støvler og lange fedtede hår ligner en kombination af The Ramones og The Rolling Stones.

Hvad er historien omkring jeres navn?

Christoffer (trommeslager): Der er mange historier! Jeg mener, det kom af, at jeg havde købt en gammel bog omkring, hvordan jazzen kom til Danmark. Her var der en jazzmusiker, der hed Irwin Berlin, og herefter sagde jeg til drengene, at det kunne være sejt at tage et navn på en hovedstat. Mikkel (guitarist): Det er noget, som jeg har sagt, da Christoffer bookede et job til et band, som han ikke havde. Han blev spurgt, hvilket navn de skulle reklamere med, hvor jeg sagde navnet over telefonen, fordi jeg er fascineret af byen, og fordi det lyder godt. Christian (forsanger): Jeg kan godt lide, at Go Go kommer fra vores fællesnævner The Doors, som spillede på Whiskey a Go Go.

I ligner nogle fra 70'erne, I spiller som nogle fra 70'erne. Hvordan er det startet?

Christian: Den første sang, som jeg kunne synge, var Woman from Tokyo med Deep Purple – uden at kunne tale engelsk! Da jeg var teenager lyttede jeg til Elvis, mens alle andre lyttede til Westlife. Det tror jeg er grundlæggende for os alle sammen. Selv i dag kan jeg ikke identificere mig med dancehall-genren. [nggallery id=25]  

I tager det bedste fra rocken og fusionerer det. I kombinerer Rock 'n' Roll, Glamrock, Grunge og Classisk rock sammen. Hvad er det, I gør?

Christian: Vi har musikhistorien i orden, men samtidig i uorden, fordi vi blander musikken. Det er ikke fordi vi tænker, at vi skal en bruge en bestemt genre i en sang. I stedet handler det om stemningen for nummeret. Mikkel: Vi er også heldige at leve i den tid, vi gør nu, fordi vi har fået hele paletten af musikalske indtryk. Vi kan tage fra alle tidsaldre. Vi er ikke i en grunge æra, hvor vi skal spille grunge. Faktisk er vi en musikalsk tid, hvor rocken ikke er populær. Det gør, at vi kan lade os inspirere fra alle tidsaldre. Der kommer kaffe på bordet, og drengene sidder med hver deres pose fra 7/eleven, hvor de har købt morgenbrød. Lidt energi skal der til, så de kan fortælle mig om deres debutalbum.

Jeres album udkommer den 16. september. Hvad kan vi forvente?

Christian: Vi er rigtige spændte på at udgive albummet. Det bliver et rigtigt album i den forstand, at vi har opbygget et koncept, hvor der er rød tråd igennem pladen. Der foregår en rejse, når man hører pladen, og man er ikke i tvivl om det, når man hører det.

I har Nik Foss som producer, som blandt andet har produceret D.A.D og Dizzy Mizz Lizzy. Er det et bevist valg, og hvad kan han bidrage med?

Christian: Det, der gjorde, at vi valgte Nik Foss, er, at han af den gamle skole. Her har vi et budget, og udgivelsen kommer på et fysisk medie. Den nye skole skal man have optagelserne klar og så udgiver de digitalt. Anders (Pianist): Mermaid Records har investeret mange penge i os, og det gør, at de tror virkelig på os. Det er fedt for os, at de tror på os, som vi tror på dem! Mikkel: Det, Nik kan gøre, er at få bandet til at lyde, som de normalt gør og bedre. Vi har prøvet før med andre, hvor vi ikke kunne få vores lyd igennem. Midt i interviewet går det op for mig, at jeg slet ikke har hørt fra bassisten Emil. Da jeg kigger på ham, ser jeg ham snork sove. Drengene havde drukket bajer indtil kl. 5:00 om morgenen. Det er ikke Rock 'n' Roll Emil! Hvis Ron Wood fra The Rolling Stones kunne gå 3 dage uden at sove, kan du vel godt klare en enkelt!

I skal spille på Pavillion Junior under warm-up dagene på Roskilde festival. Hvad har I i ærmet?

Anders: Det bliver ekstravagant! Christian: Vi er et Århusianer band, og i lille Århus hersker janteloven. Derfor har vi rygtet for at være prætentiøse og glamrocket. Så i skal bare se, hvad der sker på Roskilde Festival!

På Roskilde Festival er der urinstøv og en stank af fæces overalt på pladsen! Hvorfor gider man en uge af det?

Mikkel: Der er en magisk følelse i luften. Det får en til at tænke på hippie pis. Peace, love and harmony! Der er en skjold rundt om festivalen, der lukker dig inde i en bobbel. Christian: Hvis man har været der, ved man hvorfor!

I har startet et rygte om, at I er Danmarks bedste live band. Har i aldrig set Zididada? De trykker den også af! Hvorfor er i de bedste?

Christian får her mumlet hans begejstring for Zididada. Har forsangeren et blødt punkt for dårlig pop? Christoffer: Det, som mange bands glemmer i dag, er at lege. Koncerterne bliver for mekaniske. Vi kaster os ud i uvante situationer, som ikke er prøvet hjemmefra. Det giver noget spænding og fede øjeblikke. Christian: Når vi er på scenen, er vi 5 kammerater, der leger den bedste leg, som vi kender.

Til jeres koncerter er det pigerne, der står forrest. Christian har tidligere sagt "drenge kom, jeres kærester er her allerede". Hvad er jeres hemmelighed?

Mikkel: Det ved vi ikke, men de er det fedeste publikum at spille for. Det giver os motivation til at gøre noget ud af os selv. Hvis det var to gamle mænd med fuld skæg, endte vi nok hurtigt med at udskifte vores stramme bukser og T-shirt med nogle løse bukser og en skjorte. Interviewet lakker mod enden, men inden skal jeg have lidt sladder på bandet.

Hvem knalder flest damer på touren?

Mikkel: Hold nu kæft! Det er Anders! Han er en slem dreng i pænt tøj! Drengene bliver herefter enige om, at der er forretningshemmeligheder, der ikke skal ud.

Har i optagelseskrav for at blive groupie?

Drengene svarer i kor – Overhovedet ikke! Mikkel: du er velkommen! Ellers tak Mikkel. Det er ellers sødt af dig! Jeg tror, jeg venter med at blive groupie for et kvindelig rock band! Jeg vil dog stå klar foran Pavilion Junior kl. 19:00 tirsdag den 2. juli.   Foto: Morten Rygaard