FILM, TV & TEATER

man, 21 aug 2017

Gode hovedtelefoner til fornuftige penge

Lyden er ganske god, men lydbilledet kunne godt være større.

Jeg har haft flere JBL produkter i mine hænder igennem den seneste tid, og generelt må man sige, at det er nogle gode produkter de producerer. Jeg har særligt været imponeret af deres Bluetooth højtaler Charge 3, som jeg mener er en af de bedste i dens kategori.

None

None

JBL E35, Pris: 529 kr. (fundet til 499 kr. via pricerunner)

Jeg kan desværre allerede afsløre, at E35 ikke er den bedste i sin klasse, men de er stadig ret gode. Lyden er ganske god, men lydbilledet kunne godt være større. Jeg savner endvidere en mere skarp lyd. Den har dog en ret fornuftig bas. På Hotel California er hovedinstrumenterne, såsom guitar og særlig trommer meget fremtræden. Desværre kan man næsten ikke høre detaljerne, eller de mere delikate instrumenter, såsom trianglen m.v. Endvidere savner jeg noget punch i f.eks. Killing In The Name. Når det er sagt, så er det en ganske fin lyd for 500 kr. Designet på hovedtelefonerne er jeg ikke så vild med. Det er særligt materialevalget jeg har et problem med. Det plastik de anvender på dem får E35 til at ligne et billig produkt, hvilket er en skam. Til gengæld er de meget behagelige at have på, og jeg synes rigtig godt om stoffet på hovedbøjlen. Dens ledning er forsynet med en fjernbetjening, som desværre kun har en knap og dermed ingen volumenknap. Endvidere er ledningen stofbeklædt, hvilket er et stort plus. E35 er et par on-ear hovedtelefoner i den billigere ende af prisskalaen. Jeg synes det er et par gode hovedtelefoner til folk, der ikke vil ofre en formue på hovedtelefoner, men hvor lyden forsat skal være habil. Det er bestemt ikke en urimelig pris. Jeg ville dog vælge en anden hovedtelefon, der koster det samme, og som er mile bedre end denne. Det er AKG Y50. Jeg har til dato ikke hørt hovedtelefoner med ledning i prisklassen mellem 0-1500 kr., der kan konkurrere med den. Det eneste negative ved Y50 er dens design og tynde ledning. Lyden er dog fortræffelig.
None

None

JBL E45BT. Pris: 799 kr. (fundet til 534 kr. via pricerunner)

Storebroren til E35 er E45BT, som egentlig er magen til sin lillebror med den undtagelse af, at den også indeholder bluetooth, og dermed behøver man ikke ledning. Skulle man dog have glemt at oplade den, så kan man anvende den medfølgende ledning.   De ligner E35 på en prik med modifikationen, at man kan styre ens musik på højre ørekop. Her har man en tænd/sluk knap, volumenknap, start/pause og en parre knap. Det er alt for mange knapper, og det kunne have været gjort smartere. De i alt 5 knapper kunne have været skåret ned til 3. Materialet er det samme som dens bror, og derfor ser den desværre en smule billig ud. Lydkvaliteten er ligesom dens bror ganske god, men ikke i særklasse. Den mangler lidt dybde og rækkevidde. Jeg kan høre alt det jeg skal høre, men jeg savner alle de lækre det detaljer i musikken. Hovedtelefonerne er gode all-around, men samtidig ganske standard. Med disse hovedtelefoner får man, hvad man kan forvente til prisen, og måske en smule ekstra, men jeg ville stadig vælge at skyde en 200 kr. mere i kassen og købe en anden model. For ca. 750 kr. kan man nemlig købe AKG Y50 BT, hvor man får en sublim lyd og utvivlsom den bedste i dens prisklasse. Vægter man design højt, så kan man til samme pris købe Plantronics BackBeat Sense, der har næsten lige så god lyd, men som er meget flottere.
None

None