MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 15 feb 2017

Gravid på p-piller

Du er beskyttet mod graviditet fra den første dag, du starter på p-piller.

Pige på 16 år fra Herning Kommune

Hej brevkasse. Mig og min kæreste tænkte på om man han godt kan komme inde i mig, når jeg er på p-piller? Bliver jeg gravid af det? Hjælper p-piller kun mod præsperm? Hjælp en forvirret pige

Svar:

P-piller beskytter rigtig godt mod graviditet. P-pillerne beskytter både mod præsperm og sperm, når en fyr kommer. Din kæreste kan derfor godt komme inde i dig, når du er på p-piller. For at p-pillerne virker, er det vigtigt, at du tager dem, som der står i indlægssedlen. Husk også at p-piller ikke beskytter mod sexsygdomme – det er kun kondom der gør det. Hvis du har lyst, kan du læse mere om p-piller ved at skrive p-piller i søgefeltet øverst på sexliniens hjemmeside. LÆS OGSÅ: "Hver 3. tror kondom beskytter bedst mod graviditet" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.