KROP & SIND

søn, 15 nov 2009

Groove, glimmer og genbrug

METTE LINDBERG fascinerer ikke bare med sit smukke udseende og sin fe-agtige støvede stemme. Hun har også en groovy stil. Elverpige møder urbant Troldepus!” Det er TJECKs journalists umiddelbare indskydelse ved første møde med Mette Lindberg. Drengene synes, hun er lækker, og pigerne synes, at hun er for sej. Men hvordan vil Mette selv beskrive sit look og sin stil?

Hvad der lå på loftet

Du har en ret fed stil – hvordan vil du selv beskrive den? - ”Hvad der lå på loftet!”, vil jeg sige. Jeg er ikke så god til det der med at finde tøj. Mit tøj er tit noget, som jeg har haft i 10 år og brugte i ottende klasse. En gang i mellem kigger jeg lige poserne på loftet igennem, fortæller Mette. Hvor shopper du oftest? - Hvis jeg går ud for at shoppe, er det oftest i genbrugsbutikker eller i en eller anden mormor-forretning, hvor der lige hang en fed cardigan i vinduet. Jeg kan også godt lide at blive overrasket, hvis en veninde siger, ”du kan bare tage noget af mit gamle tøj”, for så finder jeg lige det, jeg synes, er fedt. Så hvis der er nogen, der har lyst til at give mig noget tøj, er de velkomne, ha ha, griner Mette og fortsætter: - Og så kan jeg godt lide, når det glimter - guld og diamanter – jeg har heldigvis en masse af det - fake! Jeg elsker farver, og når noget er sådan helt tosset. Men jeg kan også godt lide, når mit tøj er helt afslappet og neutralt. Går du meget op i mode og skønhed? - Jeg går overhovedet ikke op i mode, og jeg har ikke nogen bestemt stil. Jeg siger ikke: ”Jeg er en typisk Chanel-pige”. Jeg har slet ikke forstand på de der ting! Og jeg er hverken skater, hiphopper, poptøs eller hippie. Men jeg kan lide at se godt ud og tage noget på, jeg har det godt i, fortæller Mette. Bruger du stylist, inden du skal på scenen eller fotograferes til pressebilleder – eller til TJECKs forside? - Nej, det er mig selv, der finder på. Det skifter lidt, hvad jeg har på. Når jeg finder noget fedt, er det det et stykke tid – indtil det lugter af sved, ha ha! - Jeg har en stor guld-cardigan, der glimter meget, og den er jeg vildt glad for. Jeg har utroligt tynde arme, så jeg har det godt med, at den er stor. Jeg bevæger armene meget på scenen, så bliver jeg sådan lidt større i volumen, forklarer Mette.

Nyt stil-ikon?

Man kan hurtigt blive udråbt til stil-ikon i din branche. Er du den næste, hvis stil vi skal kopiere fra de glittede magasiner? - Jeg ville da ikke have noget imod, hvis nogen synes, jeg har en sej stil og alt det shit! Da jeg var yngre, kiggede jeg i magasiner, men nu synes jeg, at folk er seje, fordi de er gode til det, de gør. Der skal være noget interessant bag. Det, synes jeg, er et stil-ikon Hvor vil du allerhelst shoppe igennem? - Jeg ville tage i en kæmpe vintage-shop i udlandet. Det er sådan lidt kedeligt i Danmark. Jeg bor i København, og byen er så lille, at hvis man er chik og hip, så går man i de samme butikker. Det er de ting, som butikkerne hænger frem, som bliver købt. Så selvom en pige har en secondhand-kjole på, ved man, at den er købt i den og den butik, siger Mette. Hvad er der så specielt ved udenlandske vintage-butikker? - I udlandet er der så mange mennesker, og alle ser helt vilde og specielle ud. Du kan gå ind i en vintage-butik, hvor der er en række KUN med grønt glimmer – sådan noget, synes jeg, er fedt. Der er bare gakkerier over det hele, og alt hvad du kan tænke dig! Man kan sige, ”jeg vil gerne have et Elvis-kostume”, og så er der 20 slags Elvis-kostumer at vælge imellem! - Da vi spillede i Texas, var vi inde i en butik, hvor man bare kunne få alt. Det var dér, jeg fandt guld-cardiganen. Der var smykker og hatte, og vi brugte utroligt lang tid derinde og prøvede alle mulige tossede ting, fortæller Mette. Er du på shopping i alle de byer, I kommer til? - Det har jeg overhovedet ikke tid til. Desværre er der ikke meget tid til at se sig omkring og shoppe. Men det er også trættende at shoppe ikke? (øh, nej!? red.) Hvis man lige har to timer fri, er det måske ikke lige det, man har lyst til, slutter Mette.

af KRISTINA ABILDGAARD KÖKSAL // foto CLAUS PEUCKERT