MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 28 feb 2017

Han trak sig ud

Selvom sæden ryger ud kan der stadig være sædceller tilbage i skeden. (Shutterstock)

Kvinde på 19 år fra Københavns Kommune

Hvor langt skal penissen ind for at kunne befrugte? Min kæreste og jeg havde sex forleden, hvor han trak sig ud inden han kom. Men da hans penis stod lige foran 'indgangen' kunne jeg mærke at der kom en del sperm ind, men ville ikke sige noget og afbryde! Kan jeg blive gravid af dette? Eller skal den være helt inde?

Svar:

Ja, der er en sandsynlighed for, at du er blevet gravid, da man godt kan blive gravid selvom den ikke er helt inde. Afbrudt samleje, hvor manden trækker sig ud før udløsning, regnes for en usikker metode til at forebygge graviditet – hvis 100 par benytter metoden igennem et år, opstår der omkring 15-20 graviditeter. Risikoen ved afbrudt samleje ligger blandt andet i at der kan være enkelte sædceller i præspermen (eller at fyren ikke når at afbryde i tide før sin udløsning). En anden del af risikoen ligger i, om pigen er i den mest eller mindst frugtbare del af sin cyklus. Du kan læse mere om afbrudt samleje inde på Sexlinien.dk. Når man har haft afbrudt samleje, kan pigen vælge at benytte nødprævention bagefter for at nedsætte risikoen for at der kan opstå en graviditet. Når man er seksuelt aktiv er det vigtigt, at man gør sig nogle tanker om, hvilken slags prævention der virker bedst til sit behov. Kondom er klart at foretrække, da det beskytter imod både graviditet og sexsygdomme, men for nogle er det svært at huske. Det kan også for nogle være svært at huske p-piller som skal tages hver dag og beskytter mod graviditet. P-ring, p-stav og spiral er præventionsformer, hvor man ikke behøver at huske på prævention hver dag. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.