ARTIKLER

tir, 20 jul 2021

Hatten af for disse unge danske iværksættere

Foto: Shutterstock.com
Iværksætteri er bare forbundet med noget sejt. Der er bare noget helt specielt og bemærkelsesværdigt over at skabe noget fra bunden og så se, hvordan det vokser sig større med tiden. Danmark er godt nok et lille land både i størrelse og befolkningstal, men det forhindrer ikke landet i at byde på masser af talent. De seneste år har vi vidnet en række seje projekter udfolde sig fra dansk side, og mange af disse projekter er faktisk skabt af unge kræfter. Her er nogle af de iværksættere, vi tager hatten af for.

Hårmode og iværksætteri kombineret i et succesfuldt projekt

Måske tænker du ikke umiddelbart, at hårmode er noget, der kan gøre dig rig. Spørger du Sophie Trelles-Tvede, vil hun dog fortælle dig en anden historie. I en alder af blot 19 år satte hun verden på anden ende med lanceringen af en ny innovativ hårelastik. Selv var hun træt af de modeller, som resulterede i hovedpine og kedelige mærker i håret, der hvor elastikken havde siddet. Invisibobble er hårelastikken, der gør op med disse problematikker i en sådan en grad, at den er blevet populær over alt i verden. Fra sit hovedkontor i München, Tyskland, sælger Sophie i dag produkter for millioner af kroner til omkring 40 lande i verden. Sophies iværksætteri og store succes har blandt andet resulteret i en plads på Forbes' prestigefyldte liste over succesfulde ledere og iværksættere under 30 år. Godt gået, må vi bare sige til Sophie. Hvem ved; måske det næste gang er mændenes tur til at blive forkælet af de unge iværksættere med et fokus på skæg? I hvert fald er skæg en vigtig faktor i dag, hvor mange bruger tid på at pleje og trimme skægget og der findes allerede et utal af lækre produkter.

Gaming byder på et væld af danske talenter og iværksættere

  Spilindustrien boomer herhjemme og i udlandet. Aldrig før har det været så populært at give sig i kast med esportspil og klassiske kasinospil. Nye unge danske talenter dukker konstant op i disse spil. Tænk blot på det danske team Heroic, der har vundet stort i Counter-Strike eller på danske Lasse Jagd Lauritsen, som startede sin professionelle pokerkarriere i en alder af blot 19 år. Ligeså oplever vi unge, stærke, danske talenter, når det kommer til udviklingen af sjove computerspil. Blandt andet er det kun få år siden, at en gruppe unge seje gutter fra Greena og VID Gymnasier lancerede computerspillet Shape. Spillet har været rost for sin simple tilgang og smukke æstetisk. I dag er spillet tilgængeligt via Google Play, hvor det kan hentes gratis. En stor cadeau skal lyde til disse unge iværksættere fra Greena, som uden tvivl viser os, at hvor der er vilje, er der vej.

Ung dansker slår sin folder inden for grøn energi

None

None

Foto af Mika Baumeister Caption: En god idé må nødvendigvis gå forud for iværksættelsen. Også inden for grøn energi og bæredygtighed ser vi en masse unge, danske og talentfulde personer. Mads Andreas Olesen er en af de unge kræfter, der sætter fokus på miljøet med sit iværksætteri. Den unge dansker står bag Blue Energy Danmark, som er en virksomhed, der satser på energivenlige investeringer og taler strøm og energi på et niveau, hvor alle kan være med. Heraf tilbyder virksomheden grønne løsninger til boligejere. Projektet har været sådan succes, at også Mads er kommet på Forbes’ liste over de mest succesfulde unge iværksættere under 30 år. Blue Energy Danmark har i dag udviklet sig til et stort og succesfuldt foretagende, og for det fortjener Mads i særdeleshed en stor omgang ros. Her oplever vi i særdeleshed, hvordan unge kræfter kan være med til at skabe en bedre og mere bæredygtig verden fremadrettet.  Der mangler altså ikke talent, når vi vender blikket mod ungt iværksætteri i Danmark. På mange måder inspirerer disse unge iværksættere os til at tage teten i hånden og realisere vores drømme. ‘Hvor intet vover, intet vinder’, siger et gammelt ordsprog, og det kan der uden tvivl være noget om. Hvis du også går rundt med en iværksætter i maven og store projekter i hovedet, er det blot om at føre dette ud i livet. Hvem ved; måske det bliver dig, der næste gang havner på Forbes’ liste eller skaber store forandringer med små ideer. Det er nemlig tit de små idéer, der laver størst bølger og skaber de største og mest inspirerende forandringer i verden.