MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 05 dec 2016

Hits hang helt løst hos L.O.C.

L.O.C i Scandinavian Congress Center, 3/12 2016.

Med sikker hånd rev L.O.C. publikum rundt i en 15 års hitparade, der ikke efterlod meget til fantasien. Med flot sceneshow, fantastiske musikere og hårdtrappende rim var underholdningen sikret i Århus lørdag aften.

Tekst: Jesper Møl Trads

Foto: Musikhuset Aarhus

Med den rette blanding af fadøl, drønende bas og sved på nabomandens pande stod den modne del af Liam O’Connors fans vuggende fra side til side til en kronologisk gennemgang af det sidste halvandets årtis danske rap fra mesteren selv. På denne tid er det blevet til 10 albums siden starten med Dominologi. I koncerten, der var en opvisning i et bagkatalog ud over de sædvanlige, blev det ene hit efter det andet sendt mod publikum. ”Drik din hjerne ud” lagde starten. Undervejs blev alle hits spillet. Med alle menes alle! ”Undskyld”, ”Absinth”, ”Frk. Escobar” og ”XXX/Couture” bare or at nævne nogle få. Det var en fornøjelse at være vidne til rene hits. Det blev dog til et hav af halve og kvarte numre, da LO.C. også rappede sine features hos Medina, Nik & Jay, Nephew og Burhan G samt sine egne mange numre med features. Alle steder, på nær Marwan, var savnet stort. Det blev for halve glæder, der druknede i halve numre. Dette blandet med, at ”Danmarks mest sexede band” glemte at spille ”Du gør mig”, så der kom to stille i træk mod enden, gjorde, at stemningen blev for stille. De glemte den også i Falkoner, så det tyder på en lidt dårlig gimmick, der ikke fungerede på scenen. Koncerten varede en 1.45 min og selvom, at dette er en god længde på en koncert, så føltes koncerten næsten for lang, da L.O.C. nåede så mange numre, at man ikke kan tælle det på 4 hænder. Måske publikum var forpustet af, at kunne rappe med på samtlige vers og omkvæd. Dette må man på den anden side aldrig klage over, da anmeldere tit brokker sig over, at kunstnerne bruger for lang tid på nyt materiale på turneer. I en arena, der bar præg af, at publikum, ligesom L.O.C., ikke er helt unge mere, sås flest koncertgængere omkring 30-35 år. Dette er dog meget naturligt, at de faste følger trop, når den efterhånden 37-årige Liam vender hjem til Århus. Sidst L.O.C. var i Scandinavian Congress Center anmeldte jeg koncerten som ”Rapkongen L.O.C. faldt sammen med et brag”. Lørdag var han stadig stående, men scepteret og rigsæblet manglede i hånden. Der skal aldrig herske nogen tvivl om, at L.O.C. er Danmarks bedste rapper, men de mange flotte sceneskift og musikere i topform hev den ikke op på 100. Nærmere 80.
None

None