Der er sket meget i Bhutan i de seneste 20 år. Det lille buddhistiske bjerglands ellers så blomstrende filmindustri står ved en skillevej mellem egne traditioner, Bollywood-film med sang og dans, og en ungdomsgeneration, der helst vil se Hollywood-film. Eller vil de?
Tekst & foto: Anders Reuter
Røgen står tæt i diskotekets lille rygerrum, der vel nærmest er en slags havestue ud til hovedvejen. En flok venner omkring de 20 er samlet over øl, for en af dem skal til Singapore for at studere i et år. Flere kommer forbi, der hilses, hentes øl, snakkes, festes. Det kunne egentlig lige så godt være en aften i Danmark, hvis det ikke lige var fordi, at rygning er forbudt i Bhutan. Men en ny type ungdomsgeneration er ved at vokse op i det lille bjergland. Som den første er Bhutans ungdom vokset op som en del af en globaliseret verden, hvor man drikker øl, tager til udlandet for at læse, ryger og ikke mindst ser amerikanske film. ”Jeg ser næsten kun film fra Hollywood” fortæller en af dem. ”Problemet er, at bhutanesiske film næsten altid efterligner de indiske Bollywood-film med sang og dans, hvilket er populært for de lidt ældre generationer, der er vokset op med Bollywood, men de er ikke bhutanesisk kultur,” siger en af vennerne på diskoteket, mens beskederne tjekkes på iPhonen. Fra isolation til globalisering For bare tyve år siden var Bhutan mere eller mindre et isoleret kongedømme uden kontakt til omverdenen, men der er sket mere i Bhutan de sidste 20 år end der normalt sker i et land i århundreder. Internet, kabel-tv og et demokratiske parlamentsvalg er kommet til. Landets mange buddhistiske templer bliver hele tiden suppleret med internetcaféer og diskoteker. Få ting symboliserer denne udfordring så godt som den ekspanderende filmindustri. 20-30 film bliver produceret hvert år, og film har fra starten været en vigtig del af det kulturelt fokuserede, buddhistiske land. Danmark har bl.a. været et af de lande, der har ydet mest bistand gennem årene – bl.a. ved at uddanne en lang række filmfolk gennem årene. Den gyldne mellemvej Vennerne i diskoteketes rygerrum er enige om, at de mest ser Hollywood-film og amerikanske serier, og dem kan et lille land som Bhutan ikke konkurrere med. ”Lige som resten af Bhutan står bhutanesisk film ved en skillevej mellem Bollywood, Hollywood og så vores egne traditioner. Vi har ikke knækket koden til den balance enndu. Vi må finde den gyldne mellemvej,” siger en af dem med henvisning til et af Bhutans buddhistiske filosofier, der handler om at finde balance mellem ekstreme yderpunkter som fx behov og beherskelse. Eller fx at få lov til at ryge i et land, hvor det er ulovligt. Pas på internettet På en bjergskråning står en af Bhutans ældste og mest rutinerede filminstruktører, Palden Dorji. Bhutanenesisk filmindustris Yoda, bliver han kaldt, da han har lavet over 40 film over lige så mange år og uddannet en stor del af landets yngre instruktører. ”Der er sket en stor forandring. Jeg ser ikke de nye film som bhutanesiske udover det tøj, de har på og det sprog, de taler. Resten ser ud som om og lyder som Bollywood eller Hollywood,” fortæller han om udviklingen. Den første bhutanesiske film blev lavet i 1989. Dengang var det ægte bhutanesisk kultur i filmene. Men så kom kabel-tv i 1999. Den førhen så isolerede befolkning fik 60 kanaler fra den ene dag til den anden, og så stod krigen mellem biografen og tv-skærmen, siger han om udviklingen og skiftet dengang. ”Folk havde aldrig set omverdenen før, og pludselig fik de et halvt hundrede udenlandske kanaler. De flokkedes om skærmen, og vores biograffilm blev ikke set. Derefter begyndte Bhutans film langsomt at kopiere Bollywood. You can’t fight dancing”, siger han med et smil. ’Step Up’ på bhutanesisk Dorjis opgave på bjerget i dag er at lave nogle videoer for informationsministeriet. De skal træne de unge i at være kritiske over for ting på internettet. ”Med hvert nyt medie er man nødt til kritisk at analysere det og bruge det ordentligt. Der er kommet så meget ny teknologi på så kort tid, at folk ikke har tid til at tænke. Tidligere spiste familier sammen og kendte naboen, men nu har folk ikke tid længere.” Dorji fortæller, at der lige er kommet en bhutanesisk film, der kopierer den amerikanske serie af danseflm, der hedder ’Step Up’. Han ser den ikke som noget forkert eller dårligt. Han synes, det er sjovt at se en bhutanesisk film, hvor de slår kolbøtter i luften. ”Vi må ikke glemme vores tradition og kultur, men samtidig kan vi ikke lade være med at kopiere ting udefra. Vi skal bare gøre dem bedre.”Bhutan:
- Ligger i Himalaya-bjergkæden mellem Indien og det kinesisk kontrollerede Tibet
- Ca. på størrelse med Danmark og har knap 800.000 indbyggere
- Har været et kongedømme siden 1907. I 2006 abdicerede den populære 4. Konge, Jigme Singye Wangchuc, og overlod tronen til sin søn og indførte ved samme lejlighed demokrati i landet. Landet har i dag gennemført to parlamentsvalg og er et konstitutionelt monarki
- Er buddhistisk og har bl.a. indført et nationalt lykkeindeks i stedet for bruttonationalprodukt. De er blevet kåret som Asiens mest lykkelige folk og verdens 8. Lykkeligste (hvor Danmark ofte er nr. 1).
- Danmark har siden 70'erne haft et længerevarende støttesamarbejde med Bhutan. Udover økonomisk støtte til bl.a. infrastruktur og bæredygtighed har Danida løbende støttet den bhutanesiske filmindustri. Støtten stoppede i 2014, da man mente, at Bhutan kan stå på egne ben.
Rejsen var støttet af Danidas rejselegat.
