FILM, TV & TEATER

man, 21 dec 2015

Hver 3. tror, kondom beskytter bedst mod graviditet

Ny skandinavisk undersøgelse vidner om misforståelse blandt yngre kvinder: En ny skandinavisk undersøgelse blandt 1.500 danske, svenske og norske yngre kvinder1 viser, at hver tredje danske kvinde tror, at uønsket graviditet bedst forhindres med kondom.

Videnskabelige undersøgelser viser dog, at kvinder, der benytter prævention, de skal forholde sig til i hverdagen, har 20 gange større risiko for at blive gravide end kvinder, der benytter en såkaldt long-acting præventionsform. Det handler i høj grad om brugerfejl, forklarer førende ekspert, der opfordrer kvinder med skiftende sexpartnere til at kombinere kondomet med long-acting prævention. LÆS OGSÅ: "Kondomet sidder ikke helt tæt" En ny skandinavisk undersøgelse blandt i alt 1.500 danske, svenske og norske kvinder i alderen 18-35 år viser, at hver tredje danske kvinde (33%) anser kondomet som den præventionsform, der bedst beskytter mod uønsket graviditet. Næsten lige så mange (30%) tror, det er p-pillen. Og ser man til Sverige og Norge, er tendensen den samme.

"At kondom beskytter godt mod uønsket graviditet er helt korrekt. Faktisk har kondomet en sikkerhed på 97 %, hvis det anvendes korrekt. Men hvis kondomet bruges forkert, er der risiko for, at kvinden bliver gravid. Og brugerfejl sker desværre ofte",

siger gynækolog Annemette Lykkebo.

"Kondom er den eneste præventionsform, der beskytter mod sexsygdomme, så det bør man altid bruge, hvis ikke man er i et fast forhold. Men at anvendelse af kondom skulle beskytte bedst mod uønsket graviditet er en misforståelse, da der ofte sker brugerfejl, som fx at det vendes forkert, kommer på for sent, tages af for hurtigt eller simpelthen glemmes i kampens hede. På samme måde er der øget risiko for brugerfejl med p-piller, som kvinden kan glemme,”

forklarer Annemette Lykkebo. Undersøgelser på området viser, at kvinder, der bruger short-acting præventionsmetoder som kondom eller p-piller, har 20 gange større risiko for at blive uønsket gravid sammenlignet med kvinder, der bruger en såkaldt long-acting præventionsform2, de ikke skal huske i hverdagen.

Long-acting prævention mindsker risiko for graviditet markant

"På trods af at flere undersøgelser viser, at long-acting prævention mindsker risikoen for graviditet sammenlignet med short-acting prævention, er det kun hver ottende adspurgte danske kvinde (12%), der peger på hormonspiralen3 som den præventionsform, der beskytter bedst mod uønsket graviditet, mens bare 4% mener, det er p-staven. Men vil man undgå at blive gravid, er det værd at overveje en long-acting præventionsform",

mener Annemette Lykkebo.

”Desværre har vi gennem de sidste ti år set en stigning i antallet af provokerede aborter blandt kvinder i 20’erne. Det viser tal fra de offentlige databaser4. For de fleste kvinder er det svært at gennemgå en abort, så man bør gøre, hvad man kan for at undgå at havne i den situation. Kondom er et ’must’, når man har skiftende sexpartnere. Men vil man have stor sikkerhed for ikke at blive gravid, kan det være en god ide at kombinere kondomet med såkaldt long-acting prævention som fx en hormon- eller minispiral eller en p-stav, der ikke er behæftet med brugerfejl. Par i fast forhold kan nøjes med at bruge long-acting prævention og helt droppe kondomet, hvis de er testet negativ for sexsygdomme.”