ARTIKLER

søn, 23 jan 2022

Hvilke tiltag har der været i sportsverden til at skabe lighed?

Foto: Shutterstock
Det er ingen hemmelighed at sportens verden stadigvæk kan forbedres i forhold til lighed. Homoseksuelle er ofte bange for at springe ud og mænd og kvinder får ikke ligeløn i mange sportsgrene, men hvilke tiltag har der været til at skabe lighed?

Fodboldverdens mange tiltag til lighed

I fodbold skal der være plads til alle. Derfor er der tiltag til at alle er tilpas uanset deres køn. Tag bare kampagnen Rainbow Laces, som støtter LGBTQ+. Her er der tale om et tiltag mellem det online casino Casumo og Reading FC i England. Netop det at fodbold skal være tilgængeligt for alle og enhver, er en del af årsagen til at denne kampagne er kommet på benene. Veljko Paunovic, som er manager for Reading FC, føler at fodbold skal være tilgængeligt for alle. For Paunovic er fodbold og meget mere end sporten, og ifølge Readings manager er det en livsstil. Han har blandt andet fremhævet at fodboldånden har et potentiale til at bryde igennem de mure, der normalt skiller folk ad.

Ligeløn for fodboldlandshold i flere lande

I Danmark har der hersket en del debat om hvorvidt kvindelandsholdet og herrelandsholdet bør modtage den samme løn. Det siges at der er et politisk flertal med SF, Radikale, Enhedslisten og Socialdemokratiet, der mener at den kontante belønning for at spille fodboldlandsholdskampe for Danmark bør være ens for både mændene og damerne. I Norge har fodboldforbundet allerede indgået en aftale om at give lige meget i løn til det norske herre- og damelandshold i fodbold. Før den aftale tjente det norske herrelandshold tæt på dobbelt så meget som damerne. Med den nye aftale gik de omkring 400.000 kroner ned i løn, mens damerne gik 2,3 millioner mere. Det førte til at de to fodboldlandshold får 4,8 millioner kroner i deres lønpulje. I England og Brasilien har de også indført ligeløn. Siden årsskiftet til 2020 har det engelske fodboldforbund betalt både de mandlige og kvindelige fodboldspillere den samme betaling for at spille landsholdskampe og de ekstra bonusser, der kan være.

Ingen mandlige homoseksuelle tennisspillere

Fodbold vil altid være i fokus, når det kommer til lighed og LGBTQ+ tiltag. Det skyldes at fodbold er verden største tilskuersport. Men mangel på lighed er generelt et stort problem i alle sportsgrene. Tag blot tennis. Verdensranglisten består af 100 ATP-spillere, og ingen af dem er sprunget ud som homoseksuel. Det kan naturligvis være at ingen af dem er det, men mange mener at ud af en gruppe på 20 personer, er der statistisk set normalt 1-2 personer, som er til deres eget køn. Derfor ville det statistisk set være usandsynligt at der ikke er en eneste homoseksuel blandt verdens bedste tennisspillere. Netop når det kommer til ligestilling i tennis, har der også været en del debat om mangel deraf. På nuværende tidspunkt er der kun ligeløn i Grand Slam turneringer som French Open, og det er stadigvæk et forholdsvist nyt tiltag. Det var først i 2007 at Wimbledon og French Open fulgte trop og indførte regler om der skulle være ens præmiepuljer for mændene og kvinderne. Men der er naturligvis mange flere tennisturneringer om året end blot Grand Slams, og her har Karolina Pliskova blandt andet kritiseret at mændene stadigvæk tjener flest penge i de fleste tennisturneringer.

Denmark

18+ | Spil ansvarligt | StopSpillet: 70 22 28 25 | ROFUS: www.rofus.nu

None

None