BYLIV

ons, 24 sep 2014

Hvordan får man orgasme/kommer man som pige?

Pige/Kvinde på 15 år fra Bornholm:

Hej. Jeg er en pige, der kender min krop rigtig godt og onanere jævnligt. Jeg får små orgasmer der ikke er længere end 2-3 sekunder. Kan jeg gøre noget, så de bliver længere? Også et til spørgsmål hvordan "kommer" jeg? Jeg vil SÅ gerne prøve det men aner ikke hvordan man gør? Begge spørgsmål har jeg Googlet på nettet og på biblioteket men intet svar så dette er min sidste mulighed håber i vil hjælpe. Svar: Vi vil godt slå fast at orgasme og ’at komme’ er sådan cirka det samme. Så hvad du præcist mener med ’at komme’ er vi måske lidt i tvivl om. På det konkrete fysiske plan består orgasmer i en række hurtige sammentrækninger i kroppens muskulatur, der varer kort tid, og som man ikke har bevidst kontrol over. Efter selve orgasmen kommer en fase, hvor kroppen (og ens indre) er meget afslappet og rolig, men piger/kvinder kan heldigvis godt få flere orgasmer i træk. En orgasme varer som regel ret kort tid – altså sekunder og ikke minutter – men det er også muligt at få orgasmer som varer en smule længere. Orgasmer kan godt være forskellige fra hinanden på den måde, at man kan mærke dem med en større eller mindre del af kroppen eller at orgasmen kan føles voldsommere eller mildere end tidligere orgasmer (lidt ligesom orkaner kan variere i styrke). De færreste piger kommer/får orgasme alene ved at pikken glider ind og ud af skeden eller ved at få finger, men skal kæles for over hele kroppen og ved klitoris. Jagten på orgasmen kan i sig selv blive en hindring for at den overhovedet kommer, fordi man glemmer at slappe af og lade tankerne flyde. Prøv derfor at vende fokus væk fra orgasmen, og nyd at onanere eller at have sex og hvordan det føles dejligt. Du kan eksperimentere ved at prøve at onanere længere end du plejer, prøve at berøre dig andre steder på din krop, imens du onanerer (f.eks. endetarmen, mellemkødet, brystvorterne, ballerne), eller prøve at tænke på nogle frække fantasier, som du har. Når du kan mærke en orgasme nærme sig, kan du forsøge at trække tiden ud før du får den. Du kan prøve at fokusere på resten af din krop i stedet for kun omkring fissen og i skeden. Find flere artikler om sex på tjeck.dk TJECK PÅ SEX ER PRODUCERET I SAMARBEJDE MED SEXLINIEN/SEX & SAMFUND.