Pige/Kvinde på 20 år fra Helsingør Kommune
Hej, jeg er en pige på 20 år, som fandt ud af at jeg havde klamydia. Og nu har jeg taget nogle piller for det som skal virke efter 72 timer, jeg fandt ud af det ved at pletbløde. Men nu har jeg taget pillerne og jeg pletbløder ikke mere, men hvordan ved man så at det er væk? Altså som i helt væk. Jeg ser en fyr, og han har spurgt mig mange gange om det er helt væk?
Svar:
Hej! Den behandling, du har modtaget, er lavet til at slå klamydiaen ihjel. Så som udgangspunkt kan man regne med at behandlingen virker og klamydiaen er væk.Hvis det er sådan, at man har haft symptomer før behandlingen, kan man jo holde øje med, om de går væk efter behandlingen. Det kan være et bevis for, at klamydiaen forhåbentlig er væk.
Det er kun ved særligt genstridige tilfælde, at klamydiaen ikke forsvinder ved første behandling. Hvis du er i tvivl, kan du om et par uger få lavet en ny test, bare for at være sikker på at det er helt forsvundet. Men det er altså kun nødvendigt, hvis du ikke tror det er væk. Når man har taget klamydiabehandling, er det vigtigt at man venter 7 dage efter endt behandling med at have sex. Det er fordi man skal være sikker på, at alle klamydiabakterierne er helt væk.