MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 23 nov 2016

Indie-poppere leverede en halvhjertet og indøvet performance

Bastille

22. november 2016

Falconer Salen, Frederiksberg

Anmeldt af: Amir Amirian

Det var en tirsdag aften jeg havde glædet mig til. Ikke fordi jeg forud for en koncert, som jeg i øvrigt havde glædet mig til, spillede billiard med drengene på Understellet på nørrebro. Næ det hænder fra tid til anden, at der bliver taget et slag kugle-kølle kamp. Nej jeg havde glædet mig til at se Bastille, og havde glædet mig siden deres første album Bad Blood, og det blev forstærket udspillet Wild World. Desværre måtte jeg overvære en kedelig, forudsigelig og halvhjertet optræden fra de engelske gutter. Inden koncerten fandt jeg ud af, at de har spillet den samme sætliste de seneste mange koncerter. Nå ja - dette kan der være mange grunde til - herunder animationer på storskærmen - disse kommer jeg til senere -. Det der overraskede mig meget var, at der i sætlisten stod hvad forsangeren Dan Smith ville gøre af "unikke" ting løbet af koncerten, herunder gå ud i blandt publikum og synge en af sangene, synge fra balkonen, m.v. Med andre ord var koncerten planlagt forud for aftenen til den mindste detalje. Dette kunne tydelig mærkes på bandet. De stod bum stille på stedet og gad ikke engang lade som om de hyggede sig. Dan prøvede i det mindste at løbe fra den ene side til den anden på scenen, samtidig med han lavede boyband gestuleringer. De havde ikke givet sig selv frirum til at kunne nyde koncerten, og det smittede af på hele oplevelsen. Det var dog ikke fordi publikum ikke var med. Det er første kan jeg ser et så oplagt publikum, der dansede og udtrykte deres begejstring på trods af at bandet opførte sig som statuer. Personlig tror jeg, at jeg ville få det samme ud af at høre albummene derhjemme. Jeg tager nemlig til koncerten for at få den unikke live optræden. Herudover gav deres animationer m.v. på storskærmen ingen mening. Det var bygget op således, at der var en nyhedsvært som dirigerede aftenen, og under numrene var der animationer af byer og bygninger m.v. Det var sgu lidt mærkeligt, og jeg fattede ikke referencerne. Endvidere var skærmene af dårlig billedkvalitet og signalet røg op til flere gange. Det var sgu en nedern og distraherende omgang. Man må dog give dem, at de spiller absurt godt. Alt svingede til UG og det instrumenale, samt vokalen sad i skabet. Jeg var imponeret over deres udførsel af musikke, omend den manglede en smule sjæl. I løbet af aftenen spillede bandet i alt 22 numre, og dermed en stor del af begge albums, hvilket jeg så meget positiv til. Under de sidste 5 numre, Glory,

Good Grief, Two Evils, Icurus og Pompeii 

 varmede de dog op på scenen, og her kunne man endelig mærke bandets tilstedeværelse. Jeg ved dog ikke om dette skyldes, at der snart var fyraften. Aftenen kulminerede

Pompeii,

hvilket fik falconer til at koge over. Jeg må nok indrømme at jeg selv dansede som en tosse hertil.  
None

None