MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 25 nov 2016

Jake Bugg spillede fortræffeligt, men ville helst have fyraften

Jake Bugg 23. november 2016 Store Vega, Vesterbro Anmeldt af: Amir Amirian   I mørket dukker en skikkelse frem igennem røget i takt med, at lyset dæmre op. Den 22 årige Jake Bugg står på scenen med sin akustiske guitar på scene, og som en start på koncerten får vi 4 akustiske numre, der rammer helt ind til nerven.

On my One

og

Strange Creatures

var begge bluesinspireret numre, hvorimod

The Love We're Hoping For

og

Simple As This

var klassiske singersong-writer numre. Fælles for alle 4 numre var, at Jake Bugg havde lagt op til en fantastisk musikalsk aften. Personligt blev jeg betaget af manden på scenen, for hans stemme er unik, særpræget og fantastisk. Herudover spiller han guitar som en drøm, og har en kontrol over instrumentet de færreste har. Bugg valgte på det rette tidspunkt at få bandet på scenen til at skabe lidt liv. Desværre fulgte Bugg ikke selv trop. Han stod stille på scenen og kiggede ned i sin mikrofon. Han adresserede ikke publikum med sit kropsprog, og virkede ret afvisende. Ind imellem snakkede han til publikum, men dette var ganske kort og oftest et tusinde tak. Det er sgu lidt kedeligt. Jake spillede en sammenblanding af hans albums, der må siges at trække i mange forskellige genre. Vi oplevede hans singersong-writer stil, men ligeledes gav han os en forsmag på Rock'n'Roll, som Elvis ville spille, og Country, som Johnny Cash ville spille. Det er fantastisk at han kan agere kamæleon. Musikalsk er Jake Bugg vidunderlig, men han er samtidig fantastisk kedelig at opleve denne aften på Vega. Da vi nåede til

Put Out the Fire

virkede det mest af alt til han gerne ville have koncerten overstået. Tempoet blev sat op, og der blev ikke brugt tid på unødig snak m.v. Dette skete på trods af, at Bugg havde 7 numre tilbage på sætlisten. Publikum fik også en kommentar med på vejen "I er mere stille end i plejer". Ja Jake det er vi, men det er klart når du giver så lidt. Den eneste der får opmærksom i dette lokale er din mikrofon.  
None

None