SAMFUND

man, 12 mar 2018

Jelling Musikfestival klar med endeligt program

Nu kan Nik Jay føjes til det endelige Jelling Festival program.

Succesduoen Nik & Jay er blandt tilføjelserne på Jelling Musikfestival, der i dag offentliggør det endelige program med spilletider for festivalen.

Jelling Musikfestival løber af stablen for 30. gang d. 24. - 27. maj 2018 - og i dag har festivalen offentliggjort det endelige program, med spilledage og tidspunkter for de enkelte kunstnere – programmet kan ses på hjemmesiden. https://youtu.be/RFHHEac83B8 Festivalen har tidligere annonceret store internationale sværvægtere, som Nickelback og

James Blunt

samt en bred vifte af særligt udvalgte navne fra den øverste hylde af det danske musiklandskab, heriblandt Rasmus Seebach, Thomas Helmig, Dizzy Mizz Lizzy, Aqua, Medina, Mads Langer, Scarlet Pleasure, Kesi, Jakob Dinesen og C.V Jørgensen. I dag tilføjes et af de mest succesfulde danske navne i nyere tid, Nik & Jay til det endelige program. Det er præcist to år siden, at Nik & Jay kom tilbage på den danske musikscene efter en længere pause og de leverede en meget omtalt og rost koncert på netop store scene på Jelling Musikfestival. [gallery order="DESC" ids="33485,33488,33486"] Udover pop-duoen, kan man gå på opdagelse i det endelige program og finde flere interessante tilføjelser, som bl.a. indeholder: det hæsblæsende rapkollektiv De Danske Hyrder, den fremadstormende sangerinde Mathilde Falch, X-factor dommer Mette Lindbergs psykedeliske poprock band The Asteroids Galaxy Tour og Baby Woodrose forsangeren Uffe Lorenzens soloprojekt. Endelig vender den danske filminstruktør Erik Clausen tilbage til Jelling med et særligt ærinde: Erik Clausen var hovednavn på den første udgave af Jelling Musikfestival i 1989 og optrådte dengang med et ganske musikalsk gøglershow for festivalens knapt 2.000 gæster. Her til den 30. udgave af festivalen kommer han til at underholde de 35.000 gæster. Jelling Musikfestival finder sted 24. – 27. maj 2018 - og alle offentliggjorte navne kan ses på www.jellingmusikfestival.dk

Et udpluk af de offentliggjorte navne:

[box type="shadow" ]Nickelback (CAN), James Blunt (UK), Thomas Helmig, Rasmus Seebach, Dizzy Mizz Lizzy, Nik & Jay, Aqua, Scarlet Pleasure, Mads Langer, Kesi, Mew, Gangway, Suzi Quatro (US), C.V. Jørgensen, The Minds Of 99, Magtens Korridorer, Jonah Blacksmith, Medina, Karl William, Jacob Dinesen, Go Go Berlin, Wafande, Benal, Humørekspressen, Michael Falch & Dét Band, Lars Lilholt Band, Johnny Madsen Band, Poul Krebs, Shaka Loveless, Carl Emil Petersen, Aura, Djämes Braun, Hugo Helmig, Faustix, HUSH, Hudson Taylor (IRL), Hjalmer, Blaue Blume, De Danske Hyrder, Mathilde Falch, The Asteroids Galaxxy Tour, Ida Nielsen, Queen Machine, Uffe Lorenzen, Erik Clausen, Pligten Kalder og mange mange flere…