REJSER

tir, 31 maj 2016

Jellinges gæster svarer på 3 skarpe

21 årige Sara fra Jelling, var en af de gæster på festivalen, der fik stillet 3 skarpe

Af Amir Amirian

Jeg var ude for at snakke med Jelling Musikfestivals gæster for at finde ud af hvem de var, herunder hvad musik de lytter til, hvilke dyr de synes er seje og hvad der gør en festival god. Jeg snakkede både med unge i starten af 20’erne og unge teenagere. Faktisk fik jeg en ekstra person på krogen, der spillede søndag middag på Jelling. Stemningen var god og de unge var lige fra ædru til festlig-stive.

Jeg får øje på en gut i læderjakke, hvorefter jeg stiller ham 3 skarpe.

Anders, 20 år, Give

Hvis en kunster skulle smide et instrument ud i en mosh-pit, hvilken kunstner skulle det være for, at du ville hente det?

"Nu så jeg Thomas Buttenschøn spille her i går og han var virkelig god. Så hvis han smed noget ud så ville jeg gerne hente det, og nu hvor han havde en hel guitar, så måtte han gerne smide den ud til mig."

Hvis du skulle parre to dyr og give dem en super kræft, hvilke dyr skulle det være, og hvilken superkræft?

"Det ene dyr skulle nok være et æsel og den anden en giraf. Den skulle også kunne rejse igennem tiden. Prøv at tænk på det – et langhalset æsel."

Hvad er din bedste festivaloplevelse?

"Det sgu da at få lov til at spille øl-bowling en hel dag."

Jeg forlod min nye ven, og hentede en kande øl, hvorefter jeg sad med mine venner i græsset. Vi hyggede os mens Duné fyrede op for musikken i baggrunden. Efter et lille stykke tid ser jeg en ung kvinde, der ser ud til at have en fest med hendes veninde. Hende skal jeg da snakke med!

Sara, 21 år, Jelling

Hvis en kunster skulle smide et instrument ud i en mosh-pit, hvilken kunstner skulle det være for, at du ville hente det?

"Altid Christopher. Han er bare det bedste og han er bare fucking lækker. Han er bare så lækker at man ikke kan… "

Hvis du skulle parre to dyr og give dem en super kræft, hvilke dyr skulle det være, og hvilken superkræft?

"Jeg tror jeg ville vælge en ko og et marsvin. Derudover skal den kunne flyve. Jeg ved faktisk ikke hvorfor det lige skulle være dem, men det var det først jeg tænkte på. Det kunne nok være et sjovt match."

Hvad er din bedste festivaloplevelse?

"Det er hver gang jeg hører Rasmus Seebach, fordi han fyrer den bare af. Det er fandme fedt!"

Efter mødet med Sara gik jeg over for at chille til lidt klassisk dansk musik. Ingen andre en Poul Krebs og Michael Falch, men her mødte jeg ikke særlig mange unge mennesker. Det var primært mig og mit selskab, der hev aldersgennemsnittet ned. Hvilken skam for hvem kan ikke lide

Så nogle som os,

eller

Vil du break my heart

. Herefter var det tid til at lytte lidt Gnags, som jeg bl.a. skulle anmelde. Efter Gnags var selskabet blevet lidt småsulten, hvorfor vi gik mod madboderne. På vejen stødte jeg på Katinka, som lige havde spillet på Ny Scene ved en middagstid. Hun skal da have 3 skarpe!

Katinka, 25 år, Christianshavn

Hvis en kunster skulle smide et instrument ud i en mosh-pit, hvilken kunstner skulle det være for, at du ville hente det?

"Det ville være PJ. Harvey. Hun har en – uh ha hvad er det man kalder det – en harpe, autoharpe eller omnichord. Hvis hun smed den ud så ville jeg æde folk for at få den."

Hvis du skulle parre to dyr og give dem en super kræft, hvilke dyr skulle det være, og hvilken superkræft?

"UHHH – superkræft… Det skulle være at trække vejret under vand, men det er der jo mange dyr der kan i forvejen. Hmm Det skulle nok være en kombi af en løve og en øgle, som kunne dykke ned i vandet og flå dets bytte."

Hvad er din bedste festivaloplevelse?

"Jeg tror det var i 2011 på Roskilde Festivalen, da min korsangerinde Marie og mig vi stod i kø i sygt lang tid – og der var ikke nogen kø vi skabte den bare – for at høre Bright Eyes. På et tidspunkt under koncerten, hvor vi var helt dehydreret og klamme af sved så kom han ned og holdte mig i hånden". Herefter havde jeg det rigtig Beatles agtigt, og græd lidt. Jeg var sgu ved at besvime."

Vi kom fra at jeg skulle have noget mad, men inden jeg kommer særlig langt ser jeg en ung gut med en ret nice stil. Ham skal jeg interviewe. Jeg hører om han er frisk på idéen og det er han. Hans ven bliver dog lidt fornærmet over at jeg ikke havde spurgt ham, så det blev til 2 gutter, der skulle interviewes.

Anders F., 16 år, Tønder

Hvis en kunster skulle smide et instrument ud i en mosh-pit, hvilken kunstner skulle det være for, at du ville hente det?

"Jamen det er jo et svært spørgsmål. Der er mange gode bands derude som man gerne ville være helt vilde efter, hvis de smed ud til publikum. Queen kommer jo også på her senere, og de er jo fucking fede."

Hvis du skulle parre to dyr og give dem en super kræft, hvilke dyr skulle det være, og hvilken superkræft?

"Det skulle være et egern og en giraf og den skulle kunne flyve."

Hvad er din bedste festivaloplevelse?

"Altså bare det, at man går i seng kl. 4 og står op kl. 8.00, hvorefter man drikker videre, spiller øl-bowling og lytter til fed musik det er livet."

Nu er det tid til at snakke med den fornærmede kammerat, som virkelig overraskede mig. For jeg har ikke oplevet at jeg har flækket af grin under et interview på samme måde før. Det var sgu svært at forsætte. Denne knæk snakkede så meget sort snak, at det halve kunne være nok. Det skal siges, at Jesper introducerede sig som 19-årig, men jeg tvivler på det er hans alder.

Jesper, 19 år, Randers

Hvis du skulle parre to dyr og give dem en super kræft, hvilke dyr skulle det være, og hvilken superkræft?

"Jeg vil gerne se en skildpadde også en kanin, fordi jeg vil gerne se en kanin med et skjold på ryggen."

Her gik stoppede Jesper med at tale, hvilket fik mig til at spørge: Og hvilken superheltekræft?

"Skjoldet!"

Du ved godt at en skildpadde har et skjold?

"Jamen det har en kanin jo så ikke!"

Fair nok siger alt imens jeg flækker af grin. Kæft denne knægt lukkede så meget ”lort” ud, at jeg ikke kunne holde koncentration. Absolut fantastisk!s Alt imens jeg forsatte med at grine fik jeg dog fremstammet det næste spørgsmål; Hvad er din bedste festivaloplevelse?

"Du skal jo tage det her seriøst, det er jo et interview ik! Nu ligger jeg i familiecampingen, og min bedste oplevelse det er at snige sig over til festivalcampingen uden nogle siger noget til det også kan man kneppe en derovre også kan man stå op mens solen stiger op og gå til familie campingen."

Du ved godt dette kommer på internettet i løbet af ugen?

"Vil du også have mit efternavn så? Altså hvis du ikke vil have mit efternavn hvordan skal jeg så kunne tagge mig selv?"

Hvis en kunster skulle smide et instrument ud i en mosh-pit, hvilken kunstner skulle det være for, at du ville hente det?

"Yung Coke! Men så skal han komme her til Jelling!"