MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tor, 12 feb 2015

Jo flere smileys, jo mere sex

En ny undersøgelse viser, at brugen af smileys i sms beskeder fortæller, hvor meget sex du får og om, du vil giftes en dag

Af: Maj Laden Nørgaard

Datingsitet match.com har netop udgivet en undersøgelse, der blandt andet beskriver 5.600 singlers sexvaner. Som konklusion af undersøgelsen, viste det sig, at hvis du er single og hyppigt bruger smileys, når du trykker på tasterne, så har du et mere aktivt sexliv end dem, der ikke bruger smileys. Det skriver sitet time.com. Så vil du have fut i lagnerne, må du altså bruge flere emojis, når du skriver med rette vedkommende. LÆS OGSÅ: ”Forvirret over en sød pige” Ligeledes viste undersøgelsen, hvilken type af emojis, brugerne på match.com foretrækker. Kvinderne er traditionelle og anvender den almindelige smile-smiley og blinke-smiley, mens mændene var lidt mere direkte med hjerteøjne-smiley og kysse-smiley. Generelt var blinke-smileyen dog populær for brugerne. Dr. Helen Fisher, der har medvirket til undersøgelsen og som er Antropolog i biologi siger til time.com: ”Emojis er blevet populære, fordi de hjælper os med at kommunikere mere levende, og de er med til at udtrykke vores følelser”. Samtidig sagde halvdelen af deltagerne, at de synes emojis er med til at vise mere personlighed. Undersøgelsen fandt også frem til, hvad der var de største turn-offs,, når man kommunikerer. Her svarede lidt mere en halvdelen af kvinderne og 36 procent af mændene, at det var stavefejl og problemer med grammatikken. Så det er vigtigt at have de grammatiske evner på plads, hvis du har ambitioner om at få mere gang i sexlivet. Slutteligt viste undersøgelsen også, at de singler, der bruger smileys har fordoblede sine chancer for at ville giftes en skønne dag. Kan du nikke genkendende til resultaterne u undersøgelsen eller skal du ud og prøve noget af? Så skal du gribe mobilen og komme i sving. Det er jo fredag – blinkesmiley.