KROP & SIND

tir, 28 apr 2015

Jonas Breum leger med sin sjæl og uforløst længsel

Jonas Breum ude med den tredje single fra det nye album "Vin og Våben"

Jonas Breums andet solo-album "Vin og Våben" handler om at være mand. Men det kunstneriske forbillede er Astrid Lindgren.

Det er en af modersmålets fornemste sangskrivere, der nu udsender sit andet album. Med tæft for sprogets klange og sprækker byder "Vin og Våben" på "popmusik, man kan danse alene til", som Jonas Breum beskriver de 10 blåtonede sange. “Vin og Våben handler om at være mand. At være 35, fraskilt, om at finde glæden og taknemmeligheden og begejstringen, om at være far, og om at hoppe på hovedet ned i singlelivets sødmefulde og sjælsforladte aleneliv. Det er cowboykrøniker fra de ungvoksnes København, bittersøde røverhistorier og personlige mellemværender i klubbens flygtige lys,” fortæller Jonas Breum om det emotionelle gods, som udgør den kunstneriske tændsats. https://www.youtube.com/watch?v=yZWQTzw-pQA&feature=player_embedded#t=11 “Jeg var meget, meget træt af musik en periode, og pludselig skete der det, at jeg blev forelsket, og så blev jeg også forelsket i musik igen,” siger han. Resultatet er blevet et uprætentiøst og ærligt, men hamrende ambitiøst album. Et af forbillederne er Astrid Lindgren for hendes måde at lade sine fortællinger gennemsyre af en enorm livsfølelse. Hun rammer bredt, fordi hun rammer rent. “Jeg har fået mange femstjernede anmeldelser med de gamle plader, men det er ikke den anerkendelse, jeg løber efter. Jeg er 35, musik skal række ud og gribe ind i andre menneskers liv, hvis det skal give mening for mig. Det er fint nok med avantgardekunst, men jeg vil hellere ramme det, der binder os sammen, end det, der adskiller os.”, udtaler Breum.

10 sange - 10 kapitler - 10 videoer

Som en del af albummet har Jonas Breum skrevet et kapitel til hver sang. Stilen er en blanding af essay, kortprosa og poesi. Kapitlerne udsendes i en signeret album-udgivelse på 500 fysiske cd-eksemplarer. Samtidig udkommer alle albummets sange som lyricsvideoer med hver sin farvekode af videokunstner og The Minds of 99-medlem Mikkel Bech-Hansen Jonas Breum spiller på Spot festival fredag d. 1. maj kl. 16:30 på Voxhall i Århus

Essay genretræk

Bliv meget klogere på essay og essay genretræk med vores guide.