BØGER

fre, 30 sep 2016

Kæmpe nørdefest i København

 

Knap 15.000 nørder var i weekenden samlet for at fejre deres fælles kærlighed for tegneserier, cosplay og popkultur.

 

Tekst: Marie Enevoldsen Foto: Anders M Teibel

For første gang nogensinde gæstede den amerikanske Comic Con-konference København i weekenden. Her var op mod 15.000 tegneserieentusiaster samlet for at fejre deres fælles passion for amerikansk popkultur. Blandt gæsterne var de to sønderjyder Pernille Caspersen på 23 år og Ellen Marie Christensen på 21 år. De to havde taget turen hele vejen fra Haderslev for at støtte op om initiativet og for at vise deres hjemmelavede kostumer frem. ”Jeg ville gerne støtte op om kulturen, så vi var sikre på, at det her blev holdt igen. Men tydeligvis er der kommet masser af mennesker. Vi er slet ikke vant til, at der er så fantastisk fremmøde på de første con’er (konferencer, red.). Det plejer altid at være småt og meget intimt,” forklarer Pernille.
None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

None

Hvert år er der cirka 5-6 mindre tegneserie- og cosplaykonferencer rundt om i Danmark, men typisk er fremmødet meget mindre, og det er ikke unormalt, at der kun kommer 30-40 gæster, når en ny konference afholdes for første gang. Derfor er de to veninder overraskede men glade over, at fremmødet på Comic Con er så stort. Især fordi det allervigtigste for dem er at møde nye mennesker. ”Det er rigtig nemt at komme i tale med andre. Når jeg fx er klædt ud som Hellboy, så er det en god måde at starte en samtale på. For vi ved allerede, hvad folk godt kan lide, når vi ser deres kostumer. Så tænker man, jeg kender også noget til det der, så lad os snakke sammen,” siger Pernille, som bliver bakket op af veninden. ”Det handler om at dele din glæde for noget, du har læst og går op i. Det er fedt at møde folk og sige ’hey, det der synes jeg også er sejt’. Så kan man bonde lidt,” forklarer Ellen Marie. Foruden det sociale, bød Comic Con også på muligheden for at købe fan-merchandise, afprøve demoer på ikke udgivet pc- og konsolspil, og deltagerne kunne få autografer fra en håndfuld skuespillere fra nogle af tidens populære tv-serier.  
None

None

Pernille Caspersen på 23 år og hendes veninde Ellen Marie Christensen på 21 år var blandt gæsterne til årets Comic Con-konference i Bella Centret. De to var mødt op som henholdsvis superhelten Hellboy (Pernille) og hans modstander (Ellen Marie) fra filmen af samme navn.

None

None