Andet på 17 år fra Albertslund Kommune
Kan man bløde resten af sin mødom ud? Hvis ja, hvordan ved man at det er det der er sket?
Svar:
Hej! Nej det kan man ikke. Man bløder ikke sin mødom ud – blødningen, der kan ske ved samleje, sker fordi, at man kan komme til at lave en rift i den slimhindefold som omkranser skedeåbningen. Mødommen er et ord for slimhindefolden. Mødommen er altså ikke en hinde som spærrer for skedeåbningen eller noget som kan blødes ud. Det er slet ikke alle piger der bløder, når de har sex første gang, og der er som sådan heller ikke en mødom som man kan miste, da de fleste piger har slimhindefolden resten af livet. Faktisk kan man ikke se på skeden om en pige eller kvinde har haft samleje.
LÆS OGSÅ: “Bliver man jomfru igen efter et år uden sex”