SEXBREVKASSE

tor, 06 okt 2016

Klassefesten 3: Dåben

Klassefesten 3 er en dansk blanding af Klovn og Tømmermand i Vegas.

Klassefesten 3 er den tredje film i klassefesten franchisen og det er tredje gang vi møder de tre venner; Niels, Thomas og Andreas spillet af Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby. 

Anmeldt af:

Lou von Brockdorff

None

None

Den første film charmerede med sin drengerøvs humor og sin skildring af mænd i pre-midtvejs krisen. Den anden film blev et stort hit hos publikummet, men kunne desværre ikke leve op til 1'erens charme. Filmen er instrueret af Birger Larsen, som tidligere især er kendt for at have instrueret tv-serier. Han har bl.a. instrueret afsnit af Forbrydelsen, Den som dræber og Nikolaj og Julie. I den første film fra 2011 mødte vi dem i forbindelse med en klassefest, og i anden film mødte vi dem så igen, denne gang i forbindelse med en begravelse. Omdrejningspunktet for Klassefesten 3, er Andreas's ekskones nye barns dåb. Hun har fundet en ny mand og fået et sødt barn, og for at skabe den perfekte skilsmisse familie, vil hun have Andreas som gudfar til barnet. Andreas, som har det svært med at komme ovenpå igen efter sin skilsmisse, ender modvilligt med at sige ja til at være gudfar. Hans venner, Niels og Thomas er overbeviste om at han nu får mulighed for at vise at hans liv er mindst ligeså godt som ekskonens. For at kunne gøre det bedste indtryk til barnedåben og for at vise at Andreas er ovenpå igen, ender de tre venner med at tage på single højskole 5 dage før barnedåben, for at finde en kæreste til Andreas. Deres tur på singlehøjskolen bliver dog ikke som nogle af dem forventer, da deres forsøg på at finde en kæreste til Andreas bliver ødelagt af et besøg på et privat hospital, og Andreas's far som sidder lam i en kørestol. Filmen er en dansk blanding af Klovn og Tømmermand i Vegas, og er fyldt med scener som skulle være tåkrummende pinlige. Desværre når den kun sjældent op på samme pinlige højder som Klovn, og den når desværre aldrig at blive ligeså sjovt som Tømmermænd i Vegas. De tre hovedpersoner leverer fine præstationer, men da den komiske timing til tider halter og vittighederne ikke bliver leveret godt nok, falder mange af scenerne desværre igennem. Flere af birollerne leverer også præstationer, som ikke er stærke eller sjove nok, og det bliver i stedet en meget jævn dansk komedie. Visuelt plejer film i denne genre ikke at være noget som er specielt fascinerende, og denne films visuelle stil efterlader heller ikke nogle specielle indtryk. Det skal dog siges, at selvom det er en jævn dansk komedie, så har den mere charme end så mange andre komedier, og meget af tiden er man fint underholdt. Skuespillet falder til tider igennem, men man kan ikke lade være med at holde af hovedpersonerne i deres kejtethed og charmerende drengerøvs opførsel.