MUSIK INTERVIEW & TRENDS

man, 19 feb 2018

Den klassiske stavblender er også den bedste

Bamix SwissLine er et fantastisk værktøj.

Bamix er en schweizisk virksomhed, der blev etableret tilbage i 1954. De laver udelukkende stavblendere og tilbehør hertil, og de er kendt for at være de bedste til det. Bamix har en række forskellige serier, herunder Basic, Mono, Classic, DeLuxe, Swissline og Gastro, hvor sidstnævnte har 3 forskellige modeller.

None

None

Bamix SwissLine XL – CH Rød. Pris: 1.500.- kr.

Jeg har en del venner, der elsker at stå i køkkenet og flere af dem er uddannet kokke. Derfor samles vi ofte over madlavning og hygger i køkkenet, alt imens vi får os et glas rødvin. Automatisk falder snakken ofte på køkkengrej og i flere år har mine venner sagt, at jeg bør prøve en Bamix stavblender, da de mener det er den bedste stavblender på markedet. På den baggrund har jeg fået en SwissLine XL hjem til test, som er en af Bamix’ topmodeller.

Funktionalitet

Jeg har brugt stavblenderen flittigt igennem de sidste par måneder, og ofte glemmer man, hvor tit man bruger den. Særligt her i vintermånederne, hvor jeg laver mange supper m.v. En af de retter jeg har brugt Bamix’ til er en græskarsuppe, hvor jeg bl.a. også brugte peberfrugter i. Den eneste grund til jeg tilførte peberfrugterne var fordi jeg ville sætte SwissLinen på prøve. Det kræver en ordentlig stavblender til at finblende huden på peberfrugterne. Efter at suppen havde stået på komfuret i nogle timer, så var det tid til at blende. Resultatet var en silkeblødsuppe, hvor alle grønsagerne var blended til en fin og cremet konsistens. Endvidere har blendet en del frossen frugt med SwissLinen når jeg ville lave en lille aften snack, i form af en lækker og sund is. Det er egentlig ganske simpelt, frosne jordbær, vand og en smule honning. Herefter bliver det blendet, og voila så har jeg en dejlig is.
None

None

Bamix SwissLine er et fantastisk værktøj. Den kræver at man arbejder med den, og at man bevæger den. Det er ikke bare at proppe stavblenderen ned og trykke på knappen. Vælger man til gengæld at arbejde med Bamixen, så får man et bedre resultat end jeg har fået med nogen anden stavblender. Til Bamix SwissLine er der 4 forskellige knive. Multifunktionsbladet, som bruges til det meste af blendearbejdet. Endvidere er der en piskeskive, som jeg bl.a. har brugt til flødeskum. Det gik virkelig hurtigt – for i løbet af ganske få sekunder havde jeg pisket 0,25 cl. fløde. Derudover er der en piskeskive med huller, som er til brug for væsker, der skal emulgeres, f.eks. mayonnaise. Jeg prøvede at lave en mayo med denne, men jeg tror det ville gå lige så hurtigt, hvis jeg havde lavet den i hånden. Jeg skulle simpelthen arbejde for meget med stavblenderen for at komme ud i alle led og kanter. Sidst men ikke mindst er der en kød- og grøntsagskniv, som er til grove grønsager eller kød (uden knogler). Jeg har bl.a. brugt den til at lave fiskefars til fiskefrikadeller, og her fik jeg et udsøgt resultat.

Design

Det er utvivlsomt den flotteste stavblender i min optik. Jeg har valgt den røde SwissLine XL, da jeg elsker rød og eftersom den udstråler Schweiz. Til SwissLine medfølger der en stander til bordet, således man altid har stavblenderen ved hånden. SwissLine har også en Colourline, hvor man kan vælge imellem en hel række forskellige farver, herunder orange, pink, creme, mint, turkis, blå, mango, lime og gul.

Processor

Bamix’s processore medfølger når man køber en SwissLine, men vil man købe den særskilt koster den 400 kr. Bemærk at der ikke medfølger en pulverdisk, men denne kan tilkøbes for 200 kr. Den er virkelig god at arbejde med, og jeg brugt den til at hakke diverse grønsager, såsom f.eks. løg, til mine kød- og fiskefars eller til at lave pesto. Endvidere har jeg brugt den til at hakke urter, f.eks. persille, koriander, dild osv. Derudover er processoren rigtig god til at kværne hårde og tørre krydderier, men dette kræver at man indsætter pulverdisken. Jeg har kværnet en del krydderier i den, og resultatet er virkelig godt. Det kræver dog, at man arbejder med processoren, og at man tager den op i hånden og ryster den blidt, således at krydderierne bliver vendt. Bamix anbefaler, at man kun bruger processoren 30 sekunder ad gangen efterfulgt af 1 minuts hvile, når man kværner krydderier.
None

None

Dry Grinder

Pris: 350.- kr. Dry Grinderen er en kværn til alle hårde og tørre ingredienser. Jeg har brugt den til at kværne krydderier, kaffe og nødder. Jeg har fået et fantastisk resultat hver gang. Ligesom med processoren, så får man et bedre resultat, hvis man tager den op i hånden og arbejder med den. Dry Grinderen kan erstattes af processoren, hvis man har en pulverdisk til den. Vil man dog gerne have processor og kværn adskilt, så kan man med fordele investere de 150 kr. ekstra i forhold til købet af en pulverdisk.
None

None

SliceSy Grå (multihakker)

Pris: 800.- kr. SliceSy kan ligesom alt andet tilbehør bruges med alle Bamix modeller, men det anbefales, at modellen har minimum 160 watt. SliceSy er en kombination af en foodprocessor og en minihakker. Den er enorm kraftfuld og er virkelig nem at anvende. Jeg har i høj grad brugt den til at snitte og rive grønsager. Særligt har jeg revet gulerødder til mine gulerodsboller, parmasan til mine pastaretter og kartofler til hashbrowns. Alle gange har jeg fået et perfekt resultat. Der er tre rive-skiver - fint, mellem og grov. Endvidere er der to snittere – tynd og tyk. Jeg har bl.a. brugt den til agurker, når jeg skulle lave syltede agurker.
None

None

Det eneste negative er, at det hul hvor grønsagen skal igennem er ret småt. Derfor kan man ikke få hvilken som helst grønsag igennem og ofte vil det kræve, at man skærer osten, kartoflen, løget m.v. ud i mindre størrelser. Endvidere er SliceSy en fantisk hakker, og jeg har bl.a. brugt den til større hakkearbejde, men også lavet pesto i den. Jeg har endvidere hakket urter med olie i den til at lave smagstilføret mayonnaise, f.eks. timiansmayonnaise.

Konklusion

Jeg er ovenud glad for Bamix SwissLine, og jeg kan i den grad godt forstå, hvorfor alle mine venner, der er køkkenentusiaster sværger til denne stavblender. Den kræver at man arbejder med den, men når man gør så giver den et resultat, som ingen anden stavblender tidligere har givet mig. Endvidere er jeg glad for det store udvalg af tilbehør. Personligt ville jeg fravælger Dry Grinderen, da processoren kan udfylde dens rolle – blot man har en pulverdisk.