REJSER

lør, 06 maj 2017

Knop i skedeåbningen

Vi vil anbefale dig at få knoppen undersøgt af din læge.

Pige på 16 år fra Nyborg kommune 

Hej. Jeg er en pige på 16 år, og jeg har et problem. Nede i min skedeåbning sidder der en hvid-gullig "knop" på størrelse med toppen af en kuglepen. Den er et problem, når jeg for eksempel skal sætte en tampon op eller onanere. Den gør lidt ondt, når den bliver rørt ved. Jeg har aldrig haft sex. Hvad er det? Og kan det gå væk?

SVAR:

Det kunne tyde på, at knoppen enten er en talgknop eller en betændt hårsæk. Ud fra din beskrivelse af, at den gør lidt ondt at røre ved, tyder det mest på, at det er en form for betændelse. Der kan opstå hårsækbetændelse (follikulitis), hvor knopperne ligner mere bumser end talgknopper gør. De er røde og har et gulligt indhold, der kan trykkes ud. De kan skyldes stafylokokbakterier og behandles med flydende klorhexidinsæbe. Betændelsen er ofte forårsaget af bakterier, der trænger ind i hårsækkene langs med hårene. Betændelsen kan dog også opstå på grund af varme og for stramtsiddende tøj samt tøj, huden ikke kan ånde igennem. Du kan læse mere om knopper inde på Sexlinien.dk ved at skrive ’knopper’ i søgefeltet. Nu hvor den er til gene for dig, når du skal sætte en tampon op, og når du onanere, vil vi anbefale dig at få knoppen undersøgt af din læge. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på S, Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.