MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 01 maj 2018

Kønsvorter ved sexlegetøj

Når du er 15 år, behøver din mor ikke få at vide hvad du snakker med lægen om.

Pige/Kvinde på 15 år fra Thisted Kommune

Hej, jeg er virkelig bange for at jeg har kønsvorter, jeg har aldrig haft sex, men øhm, det her er lidt pinligt, jeg har brugt min mors legetøj (ikke døm mig) og vi har haft om sexsygdomme i skolen, og jeg har nogle af de samme symptomer, og jeg er pisse bange for det, har efterfølgende fundet ud af at min mor har haft kønsvorter, jeg er pisse bange. Og jeg vil virkelig ikke tjekkes i skridtet, det er pinligt. Og Hvad ville mine forældre sige?

Svar:

Hej, og tak for dit spørgsmål. Det er rigtigt, at man godt kan blive smittet med en sexsygdom, såsom kønsvorter, ved at dele sexlegetøj med andre. Hvis man vasker sexlegetøjet grundigt inden man låner en andens sexlegetøj, kan man dog ikke blive smittet. Mange voksne husker at vaske deres sexlegetøj efter de har brugt det. Derfor er der god sandsynlighed for, at du ikke har fået kønsvorter. Hvis du alligevel er helt sikker på, at det nok er kønsvorter, kan du gå til din læge og blive undersøgt og behandlet. Da du er 15 år, behøver din mor ikke få at vide hvad du snakker med lægen om. Hvis du har små knopper på kønslæberne, kan det også være talgknopper. Talgknopper er helt almindelige og slet ikke farlige. LÆS OGSÅ: " Han har kønsvorter, jeg har ingen" Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.