KROP & SIND

tir, 24 maj 2016

Real Madrid og Atletico Madrid mødes i Tivoli

Champions League finalen vises live på storskærm i Tivoli lørdag den 28. maj
None

None

Real Madrid og Atletico Madrid mødes i Tivoli, hvor Champions League finalen vises live på storskærm lørdag

Hvis du er en af dem, der ikke har sikret dig en billet til Champions League finalen, der spilles på San Siro i Milano 28. maj, så er der godt nyt. Tivoli har i samarbejde med Heineken fået rettighederne til at vise Champions League finalen mellem Real Madrid og Atletico Madrid på en 30 m2 storskærm på Plænen. Den tidligere Vild med Dans-deltager, sanger og musiker Mattias Hundebøll er aftenens fodboldvært i Tivoli. Han skal med humor, vid og entusiasme bidrage til den rette stadion-stemning på de opsatte tribuner. Der er opvarmning fra kl. 17:45 inden kick off kl. 20:45.

Mattias Hundebøll siger om sin opgave;

”Det er stor fornøjelse at være sprechstallmeister på noget så fedt som en Champions League finale. Champions League finaler er jo normalt noget, jeg ser med nogle drengene i en sofa, men det her kommer jo til at minde om ægte fodboldrammer. Der kommer tribuner og alt muligt anden festivitas, så jeg kan ikke forestille mig et sejere sted at se Champions League”.

Pressechef i Tivoli Torben Plank siger:

”Champions League-finalen live i Tivoli har gennem de seneste år vokset sig så stor, at man godt kan tale om at det er blevet en Københavner begivenhed. Fodbold fungerer rigtig godt i selskab med andre. Rigtig mange skønne fodbold-fans har fundet sig en fodboldoase i Haven. Og vi har i Tivoli bygget en tradition op, hvor der virkelig er stemning på tribunerne. Mange tager familien med og mens far hygger sig med humle, is og fodbold, så går ungerne om bord i Fatamorgana, Dæmonen og Rutschebanen.”

Tribuner og fest

Champions League finalen spilles på det italienske San Siro(Giuseppe Meazza) i Milano, et stadion med plads til 80.000 tilskuere. Normalt er dette stadion hjemmebane for AC Milan og FC Inter. Tivoli er måske ikke San Siro, men der er tradition for, at tusindvis af fodboldfans fordeler sig på de til lejligheden opsatte tribuner. Plænen forvandler sig til et Tivoli-stadion med heppende fodboldfans på lægterne, livlig aktivitet i baren og hygge i det nye loungeområde, ligesom der før kampen vil være opvarmning, konkurrencer og underholdning for fodboldentusiaster.
None

None

Kort om Mattias Hundebøll

Mattias Hundebøll er en dansk sanger og musiker, der er forsanger og guitarist i rockbandet Rock Hard Power Spray, som han har udgivet tre albums med. Han har desuden haft flere jobs som tv-vært på blandt andet MTV-Danmark-programmet “Transistor”, TV2 programmet “Sæt pris på dit hjem” samt medvært på Voice – Danmarks største stemme. Dog blev han for alvor kendt i de danske stuer, da han i 2013 dansede med Mie Moltke i “Vild med Dans”.  

PROGRAM:

17.45 DJ Mattias Hundebøll spiller 18:30 Mattias Hundebøll & Heineken Cheerleaders byder velkommen 18:45 Ensembler show på scenen 18:50 Fanquiz på scenen 19:00 Optakt fra TV på storskærm 20:45 1. Halvleg 21:35 Præmieoverrækkelse til vinderne af første SMS-Konkurrence samt Cheerleader show på scenen 21:45 2. Halvleg 22:30 Præmieoverrækkelse til vinderne af anden SMS-Konkurrence 22:35 Tak for en dejlig fodboldfinale