KROP & SIND

ons, 22 apr 2015

Dovenhed længe leve

Få lidt hjælp til rengøringen.

Hvem gider gøre rent? Lad Roomba tage det værste. En anmeldelse af robotstøvsugeren Roomba 880.

iRobot Roomba 880 Pris: 5.499 kr. Er der noget jeg ikke kan lide, så er det at gøre rent. Jeg har aldrig været fan af at skulle støvsuge og komme rundt i alle kanter og hjørner med sveden dryppende fra min pande. Jeg er ikke fan af at skulle kravle rundt under sengen fordi jeg har støvkugler på størrelse med tennisbolde. Jeg har nu igennem 1,5 måned testet iRobot Roomba 880, som er en robotstøvsuger, der efter sigende skulle være den bedste i sin klasse. Indtil nu har jeg ikke fundet en anledning til at brokke mig over den. Den gør et genialt arbejde. Faktisk støvsuger den min lejlighed i skrivende stund og når den engang er færdig vil den selv køre tilbage i dens opladnings dockstation. De første par gange jeg lod den køre rundt i min lejlighed, så fandt den ulækkert meget støv. Dette skyldtes at robotstøvsugeren kunne opsamle støv steder, hvor min gamle støvsuger, og dermed jeg ikke kan komme til. Roomba kan snildt komme under min sofa og nuppe alt støvet der gemmer sig derunder. Den har ingen problemer i at hoppe over de små jerngitre min sofa står på. Endvidere gør den et meget bedre og grundigere stykke arbejde under min seng end jeg. Sidst men ikke mindst så har den tålmodigheden jeg aldrig har haft.

Som hund og kat...

Når der er katte- & hundefight har katten nu fået en ”angrebsrobot” – se en sjov video på YouTube her: https://www.youtube.com/watch?v=vf9wHkkNGUU Man behøver ikke at køre et fuld program, hvis man har spildt sin kasse cornflakes eller har et bestemt sted, der tilfældigvis er ekstra beskidt. Så kører man bare Roomba derover med fjernbetjeningen, ja den har en fjernbetjening, og så trykker man spot. Så støvsuger Roomba kun i det lille område, hvor man har kørt den hen. Den virker gør den. Men den har sine svagheder. Det er ikke altid den kommer lige godt i hjørnerne og jeg har oplevet enkelte krummer i disse hjørne. Særligt oplevet det, da jeg placerede dem med vilje. Derudover så er det en automatisk maskine, hvilket gør at den besidder den svaghed, at den ikke kan gøre rent steder, hvor der ikke er plads til den. Alt dette gør, at Roomba klarer 99% af støvsuger arbejdet, men det kan ikke undværes at spotstøvsuge ind imellem. Den gør utrolig grundig ren, men kan desværre ikke komme alle steder hen, særligt hvis man har en lille revne, hvor der ikke er plads til at den kommer ind. Det positive er dog, at jo mere man anvender Roomba, des mindre støv florere der rundt og derfor skal man heller ikke spotstøvsuge så ofte. Hertil skal det nævnes at Roomba har en timer i sig og dermed kan man indstille den til at gøre rent alle de dage man er på arbejde/studiet. Dermed kommer man til et rent hjem. Endvidere har den en rum til rum funktion, hvormed alle rummene i ens lejlighed gøres rent. Der medfølger nemlig to sensorer til Roomba som man placerer i døråbeningen (lightroom). Herefter går Roomba fra rum til rum, når det første rum er færdig etc. De samme sensorer kan man anvende, hvis man kun ønsker et rum rengjort (Virtual Wall). Sensorerne skaber en virtuel væg og Roomba passere ikke forbi. Jeg anvender dem ret meget, da jeg har dørlister, der er 3-4 cm. høje. Dem kan Roomba ikke hoppe over, hvilket jeg ej heller forventer den skal kunne. Det gør også, at jeg må flytte Roomba rundt per håndkræft. Det er dog 10 gange bedre end at skulle støvsuge selv. Jamen hvad hvis jeg har ledninger, der flyder rundt omkring? Et godt råd er at have ryddet gulvet så meget som over hovedet muligt. Når det er sagt så navigerer Roomba genialt rundt og skulle der være en ledning i vejen, så spytter Roomba den selv ud. Roomba er nem at vedligeholde. Efter støvsugning så tømmer man boksen med støv og banker filteret for støv. Endvidere skal men indimellem tage to gummihjul af, dem der hiver skidt op, og sikre sig ingen større skidtrester sidder galt deri. Sidst skal man med en fugtig klud tørre Roomba af for støv. Jeg er yderst tilfreds med min. Jeg har ingen større kritikpunkter, og hvad der kan findes af mangler, såsom gøre rent hvor der ikke er plads til den eller hoppe over 4 cm. dørlister, er intet jeg kan forvente af den.  

Anmeldt af Amir Amirian

   

Lidt om iRobot:

iRobot er en amerikansk virksomhed, der producerer robotstøvsugere. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af robotingeniører fra Massachusetts Institute of Technology, og har siden hen lavet et hav af robotstøvsugere. iRobot er et helt unikt brand, da de ikke har lavet andet en robotter i 25 år. De startede med militærrobotter og leverer stadig robotter til blandt andet Pentagon. Deres robotter er blevet brugt i Afghanistan og Irak, ved olieudslip og ved meget andet – altså steder, hvor det er alt for farligt for mennesker at være. Det er ret imponerende teknologi.

Fun Facts om Roomba iRobot:

Roomba har været med i serien Breaking Bad, Parks & Recreation, SNL og mange andre – og Looj (iRobots tagrenderenser) har været med i Modern Family I en Roombas livstid kører den i gennemsnit til det, der svarer til 21.825 gange til one-way ture til månen eller 56 one-way ture til Solen