KROP & SIND

fre, 13 nov 2015

Rudimental

En springladning af energi blev udløst i Store Vega. 

Store Vega, København V, 12. november 2015   Med en besætning på 11 personer mødte Rudimental op til hvad alle håbede på blev en vild aften. Dette er deres 1. show på deres Europa turné. Aftenens første nummer,

System,

blev skudt i gang og de spillede det endnu federe end på pladen. Jeg er imponeret over deres live performance. Normalt vil elektronisk musik som Rudimental kræve massive mængder backtrack når der skal spilles live. Men alt blev fremført og spillet live på scenen. Og de er dygtige er de. Tenorsaxofonisten kom ofte ud og sang. Blæsersektionen kastede rytmeshakere rundt til hinanden, sådan at den der ikke spillede kunne spille percussion. Under koncerten skiftede trommeslageren og keytaristen plads for et enkelt nummer, da trommeslageren skulle spille bas. Forrest på scenen stod der en mur af synthesizere og 4 mand der betjenede dem. Nogle spillede keytar og guitar samtidig med de bistod med den elektroniske lyd. Under

Not Giving in

gik publikum amok. Jeg kunne mærke hvordan Vegas gulv dirrede og bouncede. Fuck det er en fed stemning. Rudimental spillede et godt mix fra deres debutplade

Home

og

We are the Generation

, som undertegnet anmeldte for ikke lang tid siden. Under nummeret

We are the Generation

blev stemningen lidt mere afslappet, og musikken fik nogle elementer af afrikansk musik ind. De spillede de fleste af deres sange, som findes på begge plader. Deriblandt spillede de

Rumour Mill

, der er min ynglings. De havde Anne Marie med, som synger på pladen. Hvor er jeg betaget af hende. Hun synger så formidabelt godt. WOW. Det gjorde hendes kollegaer også, men hun er noget speciel. Gennem det meste af koncerten gjorde Rudimental brug af reggaerytme og der kunne også lugtes bønne blandt publikum. Trommeslageren havde rastafari t-shirt på, dreadlocks og næsering. Han var udentvivl min ynglings. Sejere trommeslager skal du lede længe efter. Han havde den vildeste energi og hamrede løs på de trommer. Desværre havde Rudimental svært ved at levere udløsning når de byggede op til den vilde drum’n’bass omgang. Musikken blev bygget op og når det var meningen at publikum skulle blive kastet baglæns af en hidsig drum’n’bass, så kunne de ikke helt leverede det vilde blæs. Det gjorde, at det der skulle være en udløsning faldt til jorden. Tæt ved afslutningen af koncerten spillede de et nummer jeg endnu ikke har hørt fra dem. Der blev rappet til reggae musik og det lændte sig op af ragga, men holdte sig forsat tro mod reggaegenren. Det var vildt. Hele bandet gik fuldkommen amok. De svingede med deres håndklæder over hovedet og havde en fest. Det var tydeligt at mærke, at de elskede at stå på scenen og ikke mindst elskede de Vega. Koncerten blev afsluttet med deres største hit

Feel The Love,

og publikum kunne her ikke holde sig tilbage. De sang deres lunger ud. Jeg var selv en af dem. Vegas gulv kom endnu engang på test, men ingen brædder knækkede. Sangen sluttede med publikum, der sang A capella. Helt slut var det dog ikke, da de kom ud med ekstra numre, hvor det sidste var

Waiting all Night.

None

None

Anmeldt af Amir Amirian