Kunstner gav kriminaliteten fingeren

Biljagter, indbrud og stoffer var en del af Nicolas Wridt Hansens liv, før han blev indlagt med en behandlingsdom. Nu maler han sit liv og håber at kunne inspirere andre unge

Tekst: Anne Kildegaard Hansen Foto: Jens Thimm Valsted »Jeg hedder Nicolas Wridt Hansen og er 28 år gammel. Mit forhold til kunsten er specielt, for den reddede mig fra min fortid som kriminel. En fortid med biljagter, indbrud, fængsel, stoffer og sammenstød med politiet. Som 17-årig skød politiet mig. Tre år efter troppede 30 politimænd op ved mit hjem og gassede mig ud.« Sådan introducerer den aarhusianske kunstner "Undertaci" sig selv. Vi er blevet inviteret indenfor i hans nye rækkehus udenfor Aarhus, hvor selvskabte skulpturer og farvebelagte lamper, lærreder, hynder og højtalere med symbolske detaljer står i skarp kontrast til de hvide vægge. Og sådan kan Nicolas godt lide det.

            Nicolas har også selv designet den grå trøje, han har på. Hans kunstnernavn "Undertaci" betyder ’undertossen’ med reference til museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov i udkanten af Aarhus, der udstiller værker af tidligere og nuværende patienter. Museet er opkaldt efter en patient, der mente, at når der var en overlæge, måtte der også være en overtosse. Og derfor er denne patient i dag kendt under sit kunstnernavn ’Ovartaci’, der betyder noget i retning af overtosse, når det udtales på jysk. Han var indlagt på hospitalet i 56 år, og dermed kan titlen vel siges at være meget passende. I dag er han museets spydspids og en anerkendt kunstner med sine malerier, tegninger og skulpturer af fascinerende væsener fra de mere end tusinde tidligere liv, han selv mente at have levet. Ligesom "overtossen" har Nicolas også opnået en del anerkendelse allerede – blandt andet af den danske kunstner Kristian von Hornsleth, der har købt fire af hans værker. Kunstforeningen på Aarhus Rådhus har også investeret i fire værker med hans signatur på. Men en anden slags anerkendelse har Nicolas opnået fra sin far, som først for nylig har givet udtryk for, at han er stolt af sin søn. »Det er jeg sgu glad for,« siger Nicolas, mens han ryger en smøg i døren ud til sin have. Hans krop fremstår som et lærred fyldt med blæk, og han joker med, at hans mange tatoveringer skyldes, at han ikke fik nok opmærksomhed som barn.

Pistoler blev udskiftet med pensler        

Man kan sige, at Nicolas bogstaveligt talt er en fyr med krudt i røven og jo egentligt også krudt mellem hænderne. I dag maler han eksplosive og ekspressionistiske billeder, hvor der før blev fyret krudt af i den kriminelle løbebane. Det førte til nogle ture i fængsel og overførsel til retspsykiatrisk afdeling i Risskov, da Nicolas fik stillet flere psykiske diagnoser. Nicolas fik sin første diagnose i fængslet som 20-årig, hvor en HA-rocker mente, han havde for meget krudt i røven. Nicolas gik til lægen og fik diagnosen ADHD, og mens han var i fængsel fik han også diagnosen bipolar lidelse (tidligere kendt som maniodepressiv) og posttraumatisk stresslidelse. Det sidste er sandsynligvis kommet efter, at Nicolas både er blevet skudt, gasset ud af sit hjem, overfaldet af tre hætteklædte mænd med jernrør, slået ned med en flaske og fået sine slag af politiet. Selvom han er sluppet fra det hele med livet i behold, har det sat ar på sjælen. Men fortiden fik ny form, da Nicolas fandt ud af, at han havde en kunstner i maven.

»Min mor  kom på besøg og gav mig et lærred. Hun havde prøvet at få mig til at male før, fordi jeg var god til at tegne i skolen. Men ej, det var sgu så tøseagtigt,« siger Nicolas. Da hans mor dukkede op med et lærred på Psykiatrisk Hospital, tog han alligevel imod det og malede en by, som han var pavestolt af. »Jeg syntes, det var pisseflot. Og det var det bare ikke,« siger Nicolas og griner. Men billedet blev startskuddet til en ny beskæftigelse, som Nicolas har holdt fast i lige siden. »Ved tredje maleri, jeg maler, siger jeg til min mor, at det her skal nok blive til noget. Jeg blev ved og ved. Og det, tror jeg, er vigtigt – at når man finder noget, så skal man sgu bare fortsætte,« siger Nicolas. Kunsten viste Nicolas, at han kunne bruge al sin energi på at være kreativ frem for kriminel. Og hvert billede afspejler, hvordan Nicolas har det, når han maler, så han bruger det også som en slags terapi.

Rækker hånden ud til unge

Nicolas har trukket sig væk fra det kriminelle miljø og har fundet overskud til at række ud efter andre unge i en situation, der måske ligner hans. Han vil gerne give dem håb og tro på, at man kan ændre sin levevis – for eksempel gennem kunst. Han har erfaret på egen krop, at det kan lade sig gøre, selvom det tager tid. Nicolas er ambassadør for projektet "Young Connect", der på mange forskellige måder hjælper udsatte unge i gang med voksenlivet. Til efteråret skal Nicolas stå for et projekt, hvor de unge kan prøve kræfter med iværksætteri ved at opbygge et brand, arrangere en koncert eller noget helt tredje. "Young Connect" er et mentortilbud, der hjælper unge med at få en uddannelse, et socialt netværk eller en fritidsinteresse. I nogle miljøer kan det betyde, at man bliver set ned på, hvis man har en mentor, forklarer Nicolas, men det er den rigtige vej at gå, hvis man ikke vil ende i en kiste eller i spjældet. Nicolas får også selv noget ud af at hjælpe andre. Han vil gerne have, at tingene skal ske her og nu, men arbejdet har lært ham, at alting ikke kan foregå i overhalingsbanen.

»Rom blev ikke bygget på en dag, men det gjorde den, hvis jeg stod for det,«

siger Nicolas og griner. Nicolas har et klart råd til unge eller andre, der er kommet ud i noget, de kan mærke ikke er godt:

»Lige så snart man mærker, at okay, det her er sgu ikke godt, så træk dig – virkelig træk dig,«

siger han.

»Og med hensyn til misbrug synes jeg, det er i orden, hvis man får en bajer eller ryger en fed om aftenen, så længe man kan komme op om morgenen og passe sine ting. Lige så snart man ikke kan det, så er det sgu ikke godt, og så skal man ud af det,«

siger Nicolas. Han opfordrer også til, at man hænger i med de ting, som måske ikke umiddelbart er så sjove:

»Jeg fortryder nogle gange, at jeg ikke hørte bedre efter i skolen. Jeg kan jo godt regne og stave, men det havde gjort tingene lidt nemmere. Det skader ikke nogle gange at høre efter, hvad de voksne siger,«

fortæller han og griner med udsigt til at skulle gøre sit årsregnskab færdigt, når vi går ud ad døren.

FAKTA

Du kan se kunstværker m.m. ved at følge Nicolas ’Undertaci’ Wridt Hansen på Facebook tjek her

Young Connect

er et mentortilbud til unge, der har brug for støtte fra en frivillig, voksen mentor til at finde sin vej i livet. Det kan handle om støtte til at blive fastholdt på sin uddannelse eller at komme i gang med en aktivitet, der på sigt fører til uddannelse. Det kan også handle om hjælp til at bekæmpe ensomhed, få et socialt netværk eller komme i gang med en fritidsinteresse. Målgruppen er alle udsatte unge, der i en periode af deres liv har brug for ekstra støtte. Se mere her Har man

ADHD

, har man problemer med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, og det kan give vanskeligheder i skolen, på arbejdet og i hjemmet. Mange har også problemer med indlæring, motorik, søvn, angst og depression.

Bipolar lidelse

, tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, er en psykisk lidelse, hvor man svinger mellem ualmindeligt opstemte og nedtrykte perioder. Få oplever kun at være maniske, og sværhedsgraden kan variere meget. Hvis man kun oplever nedtrykte perioder, har man en

unipolar depression.

Posttraumatisk stresslidelse

kan komme efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom vold, ulykker, krigshandlinger, brand eller røveri. Når Psykiatrisk Hospital i Risskov flytter til supersygehuset i Skejby i 2019, har Region Midtjylland ikke længere beføjelse til at drive Museum Ovartaci. En arbejdsgruppe er i gang med at finde en løsning på, hvad der skal ske. Museumsleder Mia Lejsted håber på at få lov til at blive i bygningerne i Risskov, for det er der, kunstnerne har holdt til og skabt værkerne.