MUSIK INTERVIEW & TRENDS

ons, 09 nov 2016

L.I.G.A udgiver deres første duet

Nicky Russell og Ihan Haydar, bedre kendt om L.I.G.A. udgiver den anden single fra deres kommende album

Mens hele Danmark var på sommerferie, brugte Nicky og Ihan de fleste af deres vågne timer på at lave ny musik. Det er der kommet en virkelig catchy duet ud af.

LYT HER I dag er en stor dag for de musikalske partnere og venner, Nicky Russell og Ihan Haydar. I dag udgiver de nemlig anden-singlen fra deres kommende EP. Sangen hedder "Venter På Dig", og er duoens første duet. Ligesom størstedelen af L.I.G.As store bagkatalog er det forsanger, Nicky Russell, der allerede tilbage i februar, leverede ordene hjemme i sit studie. LÆS OGSÅ: "Ny konstellation kalder på ny lyd"

”Jeg troede faktisk ikke at det var et L.I.G.A-nummer i første omgang. Det var først da vi begyndte at lege med tanken om en duet, at jeg virkelig kunne se potentialet. I løbet af sommeren, begyndte vi så sådan rigtigt at arbejde med sangen igen. Jeg skrev c-stykket, og så havde vi pludselig en rigtig L.I.G.A-single. Hvilket jo er mega fucking fedt!”

Nicky og Ihan mener at "Venter På Dig" viser en mere moden side af L.I.G.A.

”Vi ser stadigvæk os selv som Danmarks største festband, men selv de gladeste mennesker har nogle gange nedture – og det beskriver dette nummer super flot.

”