Højtaleren er lidt større Mens lillebroderen er på størrelse med en 0,5 L øldåse, så er Megaboom på 1 L.

Lillebror har fået et skud steroider

En anmeldelse af trådløse portable højtaler

UE MEGABOOM
Pris: 2.499 kr.

Af: Amir Amirian

Det er ikke længe siden, TJECK Magazine testede UE BOOM. Nu er Logitech ude med en storebror til EU BOOM – EU MEGABOOM. Rent ud sagt har de givet lillebror steroider og resultatet er MEGABOOM. Højtaleren er lidt større end lillebroren. Hvor lillebroderen er på størrelse med en 0,5 L øldåse, så er denne på 1 L.

Ligesom brormand har denne højtaler en rigtig fin lyd, som er klar.

Problemet er dog som lillebror. Den er topstyret. Ganske enkelt er der for meget top og for lidt bund. Forskellen er dog, at denne højtaler har en meget bedre balance for så vidt angår mellemtoner. Det er forståeligt, at MEGABOOM mangler noget bund, da det er svært at proppe en ordentlig bas i en så lille en højtaler. Størrelsen taget i betragtning, så spiller den rigtig fin. Størrelsen er dog ikke en hindring på volumenfronten. MEGABOOM kan spille HØJT! MEGET HØJT! Det er dog nødvendigvis ikke en god ting, da højtaleren på et vis volumenniveau begynder at lyde knap så godt.

Man kan hjælpe højtaleren lidt på vej på basfronten. Ved at placere den i et hjørne eller op ad en væg nogle meter fra hvor festen er, så giver man lyden plads til vokse inden den rammer en. Derved får man en meget bedre lyd, som er godt balanceret, samt yderst tilfredsstillende. Hvis man placere højtaleren midt i rummet, så kan man forvente at høre ren toplyd.

Det er muligt at ændre i EQ via en medfølgende app. Jeg synes dog standarden oftest virker som den bedste løsning. Det er endvidere muligt at høre i stereo format, hvis man har to højtalere, da man via app’en kan koble dem sammen og spille stereo. Jeg har dog valide kilder, der siger at app’en bliver opdateret til sommer. Når dette sker vil man kunne synkronisere 10 MEGABOOM til en mobil og få det vilde surround anlæg. I min familie har vi alle en BOOM, så jeg glæder mig til at teste det! MEGABOOM og BOOM kan ikke spille sammen via app’en.

MEGABOOM er designet som lillebror, men kommer kun i 4 forskellige farver, sort, rød, blå og lilla. Den er let transportabel. Jeg tog den med til Indien, da jeg skulle på daseferie. Familien og jeg havde en privat pool, hvor MEGABOOM underholdte os med dejlig musik. Den havde ingen problemer med at spille op, og den havde en god batterilevetid. Jeg opladede den en enkel gang, over de 5 dage vi lå ved poolen. Den skulle gerne kunne levere 20 timers non-stop musik. Den kan både oplades med USB og alm. stik. Dermed er den ideel til at have med i en park eller på festival, da man kan oplade via bærbar USB-batteri. Slutteligt er den utrolig brugervenlig og intuitiv.

5 t

Se testen af UE BOOM: http://www.tjeck.dk/test-af-hoejttalere-brugervenlighed-og-kvalitet-faar-point/

Sådan gjorde jeg:

Trådløse portable højtalere er over de seneste år blevet væsentlig forbedret, således at de til en vis grad kan erstatte stereoanlægget. Det vigtige ved sådanne højtalere er, at de er nemme at transportere rundt, en god batterilevetid, brugervenlig og sidst men ikke mindst god lyd.

Jeg har testet de 5 højtalere ud fra 6 numre.

Hip Hop og elektronisk musik er genre som mange unge lytter til. Bassen er utrolig vigtig i begge genre, hvorfor højtalere uden bas ødelægger musikoplevelsen. Samtidig vil en for tung bas mudre lydbilledet og dermed ødelægge nummeret. Jeg tester på Close Your Eyes – Run The Jewels og Nightcall – Kavinsky.

Verden over bruger man numrene Hotel California – The Eagles og Killing in the Name – Rage Against the Machine til at lave PA lyd på. Disse numre er så godt produceret, at de er perfekte at teste lyd på.

En god måde at teste balancen af lydbilledet er ved at spille klassisk musik samt et støvet og underproduceret nummer.  Baggrunden for dette er, at klassisk er meget delikat og støvet musik mudre meget hurtigt til. De sidste numre, der er valgt er Dance of the Sugar Plum – Pyotr Ilyich Tchaikovsky og Icky Thump – The White Stripes.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.