Den nyeste dille er fitnessuret. Hvad end du dagligt går i fitness, eller du blot gerne vil måle hvor mange skridt du går dagligt, så går rigtig mange rundt med et sådan type armbånd.
Af:Amir Amirian
Firmaet, som er kendt for deres GPS-udstyr har lavet deres bud på et fitness-ur. Uret gør nogle ting virkelig flot, og andre ting knap så hensigtsmæssigt. Hvad angår dens skridttæller, så er jeg ikke imponeret. Det virker helt urealistisk, at jeg skulle gå så meget som den siger. Endvidere prøvede jeg at tælle mine skridt mens jeg gik. 68 skridt blev til ca. 180 skridt. Det holder sgu ikke. En dag vågnede jeg op til, at jeg havde gået +300 skridt uden at jeg havde bevæget mig. Endvidere er dens kalorietæller helt håbløs. Flere dage har uret sagt, at jeg har forbrændt lige omkring 5000 kalorier. Hvis det er korrekt, så burde jeg virkelig være tynd, men det er jeg ikke. Gid det var så vel. Endvidere lå jeg oftest på +3500 kalorier, hvilket ikke giver mening. Der hvor uret klarer sig fantastisk er på dens fitness-programmer. Kan trykker ind, hvilken type motion man vil foretage sig og derefter slår GPS’en til. Herefter bliver ens aktivitetsniveau målt meget præcis, og i forhold til min logik, så måler den rigtigt. Alle disse aktiviteter kan man herefter se på ens mobil, hvis man downloader den medfølgende app. På app’en kan man se, hvornår ens aktivitetsniveau var på det højeste m.m. LÆS OGSÅ: "Knald dig i bedre form" Endvidere giver uret muligheden for, at man lytter til musik. Det er muligt at få overført op til 3 GB direkte til uret. Dette er nok til en ca. 500 sange, og dermed et par playlister. Derudover medfølger der et par trådløse hovedtelefoner, men vil man gerne have lidt bedre lydkvalitet, så kan man koble nogle andre på. Af kompatible hovedtelefoner, kan man bl.a. bruge Plantronics BackBeat fit, som jeg tidligere har anmeldt.