LIVSSTIL

lør, 18 feb 2017

Kiggede på hans browserhistorie

Hvorfor kiggede du på hans historik til at begynde med?

Kvinde på 20 år fra Ballerup Kommune

For noget tid siden oprettede min kæreste og jeg os på en Swinger hjemmeside, kiggede på folk og uploadede også selv nogle billeder. Men efter et par uger kom vi frem til, at det ikke var noget for os, så han slettede vores konto. Det er flere måneder siden. I dag kiggede jeg så på hans browserhistorie (jeg ved det er forkert gjort af mig) og så at han havde været inde på hjemmesiden (bag min ryg) og kigget på piger fra omkring i landet. Jeg så ikke om han havde brugt vores "slettede" profil eller om han havde oprettet en ny, men jeg blev i hvert fald rigtig ked af det. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre, for hvis jeg siger noget til ham ved han, at jeg har kigget, men jeg kan ikke gå indebrændt med det. Er det "slemt nok" til at jeg skal konfrontere ham? Eller skal jeg prøve at lade det lægge? Hilsen den bekymrede

Svar:

Vi på Sexlinien kan ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Der er ikke noget der er mere eller mindre rigtigt at gøre. Du skal gøre det som du kommer frem til kan hjælpe dig bedst ud af den dårlige situation. Du skriver at du tænker på bare at lade det ligge. Du kan nemlig godt vælge bare at stole på din kæreste og at hans søgning bare var harmløs. Du kan tænke over om det er en god løsning for dig. Er du f.eks. i stand til det, eller vil du komme til at tænke på det tit? Hvad vil det gøre ved din tillid til din kæreste hvis du går og er i tvivl om hvad hans browser historik betyder? Gjorde din f.eks. kæreste noget der fik dig til ikke at kunne stole på ham? LÆS OGSÅ: "Sådan spotter du digital utroskab" Du kan tænke over om det måske kan bringe noget godt med sig hvis du snakker med ham om det. Kan det måske skabe mere åbenhed mellem jer ift. at snakke om jeres fantasier og hvilke i vil gøre til virkelighed og hvilke i vil lade være som fantasier? Måske kan I snakke om hvordan I skal snakke sammen i fremtiden for bedre at kunne stole på hinanden? Du kan også tænke over om det kan medføre noget dårligt at snakke med din kæreste om hans browserhistorik. Hvordan vil din kæreste reagere på at du har kigget på den? Vil han være forstående eller vil han miste tillid til dig? Hvad kan du evt. tabe ved det?