GADGETS

lør, 20 aug 2016

Lugter fra vagina

Vi vil anbefale dig at få knoppen undersøgt af din læge.

Pige på 17 år fra Faxe Kommune

Jeg havde sex med en tilfældig person i byen, og efter en uges tid begyndte jeg at lugte meget grimt nede i vagina af sur sæd. Og får normalt ikke særlig meget udflåd men får lidt hver dag og det er hvid gulligt, jeg er også lige begyndt på p-piller, kan det også skabe en grim lugt nede i vagina? Så spørgsmålet er om det kunne være klamydia eller svamp?

Svar:

Havde du og personen i byen ubeskyttet sex? Så kan du godt være smittet med en sexsygdom. Hvis man har klamydia eller svamp, kan et af symptomerne godt være øget udflåd, som du skriver at du har. Det, at du lugter grimt fra vagina, kan også være et symptom på skedebetændelse, men den lidelse ledsages også ofte af andre tegn som f.eks. ændret udflåd, kløe, svie, tyngdefornemmelse, mv. Læs eventuelt mere på Sexlinien.dk om skedekatar. Måske bør du blive testet hos din egen læge eller på en sexsygdomsklinik. For en sikkerhedsskyld skal du ikke dyrke ubeskyttet sex med nogen før du er blevet testet og før man har fundet ud af, hvad det er du er blevet ramt af og har sat dig i behandling. Hvis du bliver testet positiv, kan det derudover være en god idé at kontakte de partnere som har du haft ubeskyttet sex med, da de er i risiko for at have smittet dig eller være blevet smittet af dig. Lægen kan hjælpe dig med det, hvis du har navn og adresse på dem. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.