Der gik lang tid, før de to fik øjnene op for hinanden på efterskolen.

Luna fandt kærligheden på efterskolen

Da Luna Richardt fra Den Store Bagedyst for fem år siden var elev på Midtjysk Efterskole, fik hun mere med hjem end gode minder. På efterskolen fandt hun nemlig også den store kærlighed

 Tekst: Marie Enevoldsen

Foto: Anders M Teibel

»Noget af det absolut allerbedste, jeg har taget med fra efterskolen, er min kæreste. Vi er stadig sammen i dag!« fortæller Luna.

Men faktisk gik der lang tid, før de to fik øjnene op for hinanden på efterskolen.

»Vi havde slet ikke snakket sammen den første halvdel af året, og jeg tror, han syntes, jeg var lidt snobbet. Jeg syntes i hvert fald, at han var lidt kikset,« siger Luna og griner.

»Jeg lå bare og plaskede rundt med mine badevinger, og han havde været på landsholdet i vandpolo.«

»Men så valgte jeg vandsport som valgfag efter jul, og jeg var ærlig talt ikke særlig god. Jeg lå bare og plaskede rundt med mine badevinger, og han havde været på landsholdet i vandpolo. Og så tror jeg alligevel, at han syntes, jeg var meget sød.«

Selvom mange på efterskolen fandt sammen i par allerede i løbet af de første uger, skulle der altså gå lang tid, før kærligheden for alvor spirede i Luna.

Luna 03 (640x427)

»Vi havde slet ikke snakket sammen den første halvdel af året, og jeg tror, han syntes, jeg var lidt snobbet.«

»Vi endte først med at blive kærester helt til slut,« fortæller hun.

Derfor var kærligheden mellem de to helt frisk, da skoleåret sluttede. Desværre kunne de nu se frem til et forhold på langdistance. Luna skulle nemlig hjem til Silkeborg, som lå tre timer i bus fra kærestens hjemby, Aalborg. Trods afstanden lever forholdet dog endnu, og i foråret flyttede de to sammen i Aarhus.

»Han er jo nok det ypperste, jeg har fået sneget med derfra,« slutter Luna.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.