MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 03 okt 2017

Lyden af de skuldre vi står på

Teaterforestillingen "Lyden af de skuldre vi står på" Aarhus Teater. (Foto: Emilia Therese)

Publikums- og anmeldersuccesen "Lyden af de skuldre vi står på", får nu et sjældent efterliv. Aarhus Teater er glade for at kunne imødekomme den store publikumsefterspørgsel på at genhøre fire udvalgte fortolkninger af sangskatten på ny EP. Sangene Se, nu stiger solen, Tunge, mørke natteskyer, Drømte mig en drøm i nat og Dejlig er jorden kan findes på alle musiktjenester fra 29. september. Hør EP'en her.  

Sangskatten som hits på Radio Nova

Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlund har som hjernerne bag musikken udvalgt de fire sange, der favner forestillingens bredde, og derfor kan publikummer og musikelskere nu også høre musikken derhjemme. - ”Ideen er at åbne sangene og gøre dem lette at lytte til. Sangene er meget direkte og som store hits, man hører på Radio Nova, men det er tit pakket ind i en ramme, som er kirkelig og meget gammeldags rent musikalsk. Og det står måske lidt i vejen for at høre den inderste kerne i en sang. Vi gør det ikke for at voldtage sangskatten. Det er intet trodsigt eller oprørsk i projektet. Vi prøver blot at pudse ruden ind til det, der i forvejen ligger og skinner i sangene.” Simon Kvamm Forestillingen, der har spillet for knap 21.000, har solgt langt over budget og blandt andet i Børsen er blevet kaldt ”den bedste danske teaterkoncert nogensinde”, er bygget op over Simon Kvamm og Marie Koldkjær Højlunds fortolkning af Danmarks usynlige DNA, nemlig den danske sangskat. [gallery order="DESC" ids="31463,31460,31461"] De fire sange markerer hver sit hjørne i forestillingen. SE, NU STIGER SOLEN bygges langsomt op og kulminerer i det storladne, TUNGE, MØRKE NATTESKYER er tung og melankolsk, DRØMTE MIG EN DRØMT I NAT hører hjemme på en natklub mens DEJLIG ER JORDEN lyder mere af bøgeskov end juletræ. De to førstnævnte udgives i en liveversion fra forestillingen, mens de sidstnævnte er studie-versioner. ”Det er en sindssygt fed melodi, men når man hører den, kan man næsten ikke komme til for middelalder og fløjtende folkedragter. I kernen er det en super sexet sang. En pige, der drømmer om en fyr, de dansede, og så vågnede hun desværre. Og sådan skal den leve i forestillingen. Den skal lyde som det, den er: en våd drøm.” Simon Kvamm om DRØMTE MIG EN DRØM I NAT [gallery order="DESC" ids="31465,31464,31466"]

Massiv publikumsefterspørgsel

Det har trods ihærdige forsøg ikke været muligt at forlænge spilleperioden. I stedet kan deb bte EP være et plaster på såret. Udgivelserne kommer efter, at der både på billetkontoret, Aarhus Teaters facebookside og blandt kontrollørerne har været massiv publikumsefterspørgsel på at kunne høre sangene derhjemme.