Som den første dansker nogensinde er Martin Jensen for tredje år i træk blandt de 100 mest populære DJs i verden.

Martin Jensen nærmer sig toppen af verdenseliten

I år er han gået fra #70 til #54 på DJ Mag Top 100 DJs-liste, hvilket betyder at den 26-årige DJ nu nærmer sig den gode halvdel af den absolutte verdenselite.

I alt har Martin Jensen over 1 milliard afspilninger på sine udgivelser. Martin Jensen har udgivet officielle remixes for verdensstjerner som Ed Sheeran og Katy Perry, og han er i både 2016 og 2017 officielt blevet udråbt til at væreblandt de mest populære DJs i verden via DJ Mag Top 100 DJs.

I år hopper Martin yderligere 16 pladser (red. nu som #54) yderligere op på den anerkendte liste over verdens mest populære DJs.

Også på livescenen er det gået stærkt for den danske DJ. Martin Jensen er på få år gået fra at arbejde som salgschef i sin fars maskinhandel til at spille koncert på Tomorrowlands hovedscene.

Man kan opleve Martin Jensen verden rundt og de seneste år har han spillet flotte koncerter i Europa, Asien, Sydamerika og Nordamerika. I Danmark har han spillet på Smukfest, Hede Rytmer og Vig festival denne sommer. Martin Jensen er kendt for sine energiske liveoptrædener og har af flere omgange modtaget flotte anmeldelser for sine koncerter i Danmark. D.6 oktober hyldede Martin sin hjemby Sorring i midtjylland ved at afholde to succesfulde koncerter i den lokale sportshal.

Under Amsterdam Dance Event i sidste uge udgav Martin Jensen fem tracks på fem dage – ikke popsange som ’Solo Dance’ og ’16 Steps’, men sange som primært er henvendt til hans liveoptrædener, hvor Martin spiller energiske og ”hårde” EDM-koncerter med international klasse.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.