MAD & DRIKKE

tir, 08 sep 2015

Maskinen der suger til sig

En vakuumpakker kan bruges til et formål og et formål alene. At vakuumpakke madvarer. Det virker måske lidt overflødigt, men den er utrolig smart i mange henseende

 

Af Amir Amirian

Madvarerne holder nemlig i længere tid når det er vakuumpakket, da luft er med til at nedbryde og ælde maden hurtigere. Derudover giver det andre muligheder for at lave hjemmelavet færdigretter til eksamensperioder. Ikke mindst så giver det mulighed for at lave mad i en Sous Vide. Jeg har primært brugt maskinen til det sidst nævnte. Food Sealer Prestige Pris: 1099,00 kr.* Ude i butikkerne findes der er væld af maskiner og ind imellem tænker man ”hvad i alverden skal jeg nogensinde bruge det lort til”. Det kunne man meget vel tænke om en vakuumpakker. Jeg har dog lært, at den er ganske anvendelig og brugbar i et køkken. Primært anskaffede jeg denne maskine, da jeg skulle bruge en vakuumpakker til at lave mad i en Sous Vide. Du kan læse anmeldelsen af Sous Vide cirkulatorene HER. Jeg fandt dog meget hurtigt ud af, at denne maskine er smart i flere henseende end til min Sous Vide. Alle ved, at det er billigere at købe stort ind frem for småt. Problemet er dog at maden bliver for gammel når man handler for meget ind og dermed kommer der en masse madspild, hvilket ingen har interesse i. Faktisk forlænges madens levetid betydeligt, således at oksekød på frys, der normalt ville blive dårligt efter 6 mdr. først bliver dårlig efter 2-3 år. Du kan læse nærmere om OBH’s anslåede levetid for madvarer i brugsanvisningen. Med andre ord giver maskinen anledningen til at købe lidt større ind og dermed spare penge. Jeg har selv for nyligt købt et kæmpe stykke laks, skåret det i serveringsportioner og vakuumpakket det, således at det kan holde sig længere tid og dermed forsat smage frisk når det tages op af fryseren. En anden mulighed er at anvende maskinen til at pakke hjemmelavet færdigretter. Den populære spaghetti bolognese, chili con carne eller finere retter som coq au vin vil være ideel her. Generelt vil gryderetter m.m. passe perfekt i denne henseende. Lav en kæmpe gryde på 6 L. og derefter lad det køle den. Vakuumpak derefter det i portioner, som passer til en servering. Dette vil være fantastisk til eksamensperioder eller andre travle periode, hvor overskuddet til at lave mad forsvinder. Maskinen virker ganske enkelt det formål man skal bruge den til. Den suger luften ud af posen og forsegler den. Posen er herefter tæt og det er tydeligt at se der ikke er luftbobler omkring råvarerne. Endvidere er maskinen lille, således den kan opbevare oppe i et skab. Ledningen kan foldes sammen og puttes i et rum i bunden af maskinen. Maskinen er intuitiv og det fremgår meget klart, hvor man skal trykke osv. Det er muligt, at pakke varer der er fugtige som knastørre. Den har en funktion der hedder tør og en der hedder fugtigt. Endvidere kan man vakuumpakke normalt eller med funktionen ”forsigtigt”. Den sidst nævnte er til skrøbelige varer, som ikke skal knuses af trykket. Maskinens svaghed er dog at den ikke kan pakke væsker. Så hvis du laver en suppe, så skal den fryses ned således den har en fast konsistens før du pakker den. For så vidt angår bolognese, chili con carne og andre gryderetter, så kan man blot køle dem ned, således konsistensen er af mere fast karakter. Maskinen kan nemlig godt pakke fugtige varer ned, dog ikke flydende. Selv har jeg prøvet at pakke en steak, hvor jeg hældte lidt klaret smør ned til den og en kvist timian, da jeg skulle tilberede den i en Sous Vide. Maskinen havde ikke noget problem med at pakke dette. Jeg har prøvet at pakke helt flyende væsker, hvilket er komplet umuligt. Her skal der være en stor advarsel, for såfremt der kommer væske ned i pumpen, så er maskinen kaput. Man skal derfor passe på med at komme for tæt på pumpen med posen, særligt hvis der er en smule væske i posen. Endvidere kan forsegling af posen ikke ske, såfremt posen er våd. Det er derfor vigtigt at man tørre posen, hvor man vil forsegle, hvis man har gjort det vådt. Derudover er det muligt at genanvende poserne. Husk dog at dette ikke gælder, såfremt man har haft kød i posen eller hvis man har brugt posen i en Sous Vide. Hvis man køber poserne i ruller så kan man selv bestemme størrelsen af posen, hvilket er ret smart. Jeg har haft stor glæde af maskinen og til pengene kan det ikke betale sig at købe en maskine, der er dobbelt så dyr, da disse ej heller kan vakuumpakke flydende væsker. Såfremt man ønsker dette, så skal man op i en anden prisklasse, hvor der er et trykkammer i maskinen, men disse er ikke til husbehov. Maskinen gør ganske enkelt det den er sat i verdenen for og den gør det godt. *Du kan sagtens finde maskinen til billigere penge. Hvis du tager ind på www.pricerunner.dk, så kan du finde maskinen til ca. de 519 kr.