SEXBREVKASSE

søn, 05 apr 2015

MENSTRUATIONSBLODET SKIFTER KONSISTENS?

 

Pige/kvinde på 19 år fra Fredericia

Jeg har været på p-piller i over et år nu (bare til info) og fik for et par dage siden min menstruation til tiden - ment med at jeg begyndte at bløde den dag. Men jeg vil nu ikke mene at det har været helt som det plejer. Ja, jeg bløder. men altså blodet kommer ikke ud på bindet som normalt, det er som om det bare bliver inde (undskyld detaljen, men det er pointen med mit indlæg). Når jeg er på toilet, kommer det kun ud, det er meget tyndt men alligevel med små klumper (sorry igen) Skal jeg bare forsætte som normalt eller skal jeg søge til lægen? Tak på forhånd.

SVAR:

Det er helt almindeligt, at menstruationsblodet ser forskelligt ud fra gang til gang, ligesom konsistensen kan skifte. Der er generelt stor forskel på, hvor meget og hvor længe man bløder, hvordan det føles etc. Du kan derfor fortsætte, som du plejer. Har du flere spørgsmål, må du gerne skrive igen eller ringe til rådgiverne på Sexlinien. Telefonen er åben mandag-fredag kl. 15-17 på 70 20 22 66. Du kan også chatte med dem mandag-torsdag kl. 17-19